Så er dørene til den længe ventede vvs´21 slået op, og de første besøgende har allerede fundet vej ind til hallerne, hvor der venter en masse udstillere, mange nye produkter og mulighed for at møde gamle kolleger.
En messe er ikke bare et sted, hvor man i ensom majestæt trisser rundt fra ø til ø og kigger på nye, spændende teknologier. Det er også stedet, hvor man har mulighed for at støde ind i gamle kolleger, og dermed gøre messen til den sociale begivenhed, den også er.
En begivenhed, der har været længe ventet, for mens den virtuelle verden kan mange ting, så har coronaen vist med al tydelig, at intet kan erstatte det fysiske møde med mennesker.
Derfor – velkommen til tre festlige dage i Odense.