Normalt kobler man brugen af AI på arbejdsmarkedet med højere bl.a. effektivitet. Nu viser en analyse fra, at kunstig intelligens kan langt mere. Det påvirker også vores arbejdsglæde.
Det er HP, som står bag analysen Work Relationship Index 2024 (WRI). Den viser, at bare 28 procent af medarbejdere på verdensplan har, hvad der kan betegnes som et sundt forhold til arbejdet.
– AI omtales ofte som et redskab til at øge produktivitet og effektivitet. Vores undersøgelse viser, at teknologien også kan løfte medarbejdernes professionelle velbefindende. Besvarelserne tyder på, at kunstig intelligens kan lette arbejdsbyrden og give en mere ligevægtig arbejdsbyrde.
Det siger Stefan Bergdahl, Managing Director for HP i Norden.
Andelen af respondenter med et sundt forhold til arbejdet (28 procent) er steget med ét procentpoint sammenlignet med sidste års tilsvarende undersøgelse fra HP.
I samme periode er andelen, der jævnligt anvender AI i forbindelse med arbejdet, steget. Det er gået fra 38 procent til hele 66 procent. Stigningen er sket på bare ét år.
Ifølge Stefan Bergdahl er AI en vigtig faktor i den moderne arbejdsplads, hvor fleksibilitet og valgfrihed vægtes højt.
– Coronapandemien har ændret vores syn på fleksibilitet og arbejdsmiljø, og AI spiller nu en væsentlig rolle i bidraget til en mere fleksibel og engagerende arbejdsplads – noget, der særligt er vigtigt i en tid, hvor medarbejdere i stigende grad prioriterer valgfrihed og autonomi, siger Stefan Bergdahl.
Læs mere om undersøgelsen og find den fulde rapport her.
Kilde: HP