På Velteks generalforsamling, der samlede cirka 100 deltagere på Severin i Middelfart, blev det besluttet at ændre navn på to af organisationens sektioner. Veltek Vand er det nye navn for den sektion, der tidligere hed Armatur, Vand og Afløb, og Den Eltekniske Sektion skifter til Veltek El.
Ved at skifte navn kommer sektionerne mere i tråd med de andre sektioner, Veltek Varme og Veltek Ventilation.
Efter selve generalforsamlingen havde man arrangeret en eftermiddag med fire spændende foredrag, stramt styret af DRs vært fra Debatten, Clement Kjersgaard, der sørgede for holde et højt og underholdende tempo i spørgerunderne mellem indlæggende.
Efter Velteks formand, Allan Andreassen havde bud velkommen, var første mand Anders Stouge (adm. dir. DI Byggeri), der til dagen havde taget en lille nej-hat på. Det handlede bl.a. om den nysindgåede kommunale aftale, som lagde en dæmper på de kommunale anlægsbudgetter.
Og de da de stigende priser i forvejen har fået mange kommuner til at træde på bremsen, frygtede han, at den negative bold kom til at rulle rigtigt hurtig.
Derudover kom han ind på de kommende, skrappe EU-krav og den øgede digitalisering, som byggeriet er nødt til at tage i anvendelse, hvis man vil kunne efterleve dem.
Også Steffen Maagaard (MOE/Buildingdesign), kom ind på kravene til det bæredygtige byggeri, der ruller hurtigere og hurtigere. Næste år er udledningskravet til bygninger over 1.000 kvm 12 kilo CO2e/m2/år. Men i 2029 er det faldet til 7,5. I den frivillige CO2-klasse vil grænseværdien i 2029 være helt nede på 5 kilo CO2e/m2/år.
Her kan initiativet, som Realdania og Villum-fonden har skabt, hjælpe til. De har startet et projekt – fra 4 til 1 planet, der netop skal forsøge at finde metoder til mere bæredygtige metoder til at bygge.
Også Christiansborg var repræsenteret i form af den konservative formand, Søren Pape Poulsen. Han så hele det politiske system som en samling mineryddere. Erhvervslivet er på mange områder langt foran politikerne, men der kan være steder, hvor uhensigtsmæssige lovgivning sætter en prop i hullet.
Om han så også kan fjerne miner må tiden vise, for han fik konkret opgave med hjem fra et af Velteks medlemmer omkring udfasning af gas og skift til varmepumpe – og de bureaukratiske processer, der kan ligge i det.
Sidste mand på scenen var Carsten Jespersen, CEO for virksomheden KE Fibertec. Han tog tilhørerne med ind i processen om at gøre en virksomhed bæredygtigt. En ting er at have det som målsætning, noget helt andet kan være, hvordan man konkret griber det an.
Her vil mange forsøge sig med produkterne, men det skal man ikke, var hans råd. I stedet skal man begynde med fx energiforbruget, og arbejde sig videre frem derefter. Tage de så berømte lavthængende frugter.
Ellers er risikoen, at man går død i den komplicerede proces. Sat på spidsen kommer man derfor til et helt andet resultat, mente Carsten Jespersen:
Direktøren ender med at købe en elbil, og så er alle glade