
Selvom varmepumper har mange år på bagen, føler op imod 80 procent af danskerne ikke, at de ved nok om den klimavenlige teknologi.
Det viser en ny undersøgelse, som Ipsos har lavet for varmepumpeproducenten Daikin.
Med en så stor vidensmangel, kan den nyåbnede varmepumpe-pulje få det svært. Udover at de fleste danskere ikke kender til teknikken, søger næsten lige så mange efter rådgivning, hvis de står i den situation, at de skal have en anden opvarmningsform.
Og er man utryg ved at skifte om til en anden teknologi, er der en øget risiko for, at man tager det gammelkendte. I dette tilfælde vil det i stor stil betyde gasfyr.
Typisk er det gasfyret, som bliver sendt på pension, når en varmepumpe flytter. Salget af nye varmepumper har været stært dalende – dog med en lille tendens til opgang. Håbet er derfor, at den nyåbnede pulje, trods den manglende viden, kan sparke gang i salget, og dermed holde kursen mod, at gas til opvarmning er udfaset inden 2030.
Kommer det gang i salget, håber Daikin naturligvis at få en del af kagen. Virksomheden er en af de store på det europæriske marked, og er for nyligt blevet lanceret her i landet.
Bl.a. med et nyt stort og moderne lager i Køge, som har medført en halvering af leveringstiden, Daikin Experience Center i Brøndby samt ambassadør-samarbejder og ekstra-uddannelse af installatørerne.
Kilde: Daikin