Udfasningen af gas skal speedes op til maksimal fart, og her kan ufaglærte blive et vigtig tilskud i manglen på hænder. Det kan fx være som svejsere til hele fjernvarmeområdet.
Som situationen er lige nu, kommer vi til at mangle et stort antal folk til at løfte opgaven, når fjernvarmenettet skal udbygges den kommende tid. Samtidig er der mange ufaglærte i Danmark, som med et opkvalificeringsforløb kan blive rustet til at påtage sig denne opgave, forklarer Johnny Kristensen, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Det nye opkvalificeringsforløb er blevet til i samarbejde mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik & Rørarbejderforbundet, Green Skills, Jobcentre og Rybners Kursuscenter i Esbjerg.
Det er en fælles opgave at skaffe den nødvendige arbejdskraft til de grønne udfordringer, der venter lige om hjørnet. Og det nye forløb er et godt eksempel på, hvad der skal til for at løse denne opgave, siger Johnny Kristensen.
Og der er ikke bare tale om idéer – den første hold ufaglærte er allerede startet på forløbet, der i første omgang udbydes i Sydjylland.
Det første hold af ufaglærte ER allerede startet på forløbet, der i første omgang udbydes i Sydjylland.
Ambitionen er så, at initiativet kan udbredes til hele landet, så vi kan få opkvalificeret endnu flere ufaglærte på anbefaling fra jobcentrene, håber Johnny Kristensen.