Panasonic har åbnet et splinternyt kontor og træningscenter i Ballerup for på den måde at udvide sin tilstedeværelse her i landet.
Det 650 kvm store træningscenter skal styrke partnerne gennem målrettet træning og opkvalificering. Her vil man ikke kun få teknisk viden, men også lære at rådgive kunder om fremtidens løsninger i forhold til nye reguleringer og miljøkrav – herunder tilpasning til vedvarende energikilder og krav om CO2-reduktion.
Hos Panasonic i Danmark har man set frem til åbningsdagen med stor glæde.
– Det er vigtigt for os, at vores partnere ikke kun kan installere vores produkter, men også har kompetencerne til at rådgive om de nyeste krav og teknologiske fremskridt, siger Thibaut Marsol, direktør for Nordeuropa og Østeuropa hos Panasonic Heating & Cooling Solutions.
Og netop for at imødekomme de teknologiske udviklinger i markedet er det afgørende for Panasonic at støtte sine partnere. Thibaut Marsol uddyber:
– Markedet udvikler sig med rivende hastighed, og vi vil gerne hjælpe vores partnere med at være et skridt foran, især når det gælder overholdelse af EU’s nye energiregler og stigende fokus på bæredygtighed. Med vores eksisterende center i Vejle og vores nye tilføjelse i Ballerup er vi nu endnu bedre rustet til at styrke vores tilstedeværelse på det danske marked og ser frem til et tættere samarbejde, siger Thibaut Marsol.
Blandt nyhederne kan man oplevede virksomhedens nyeste varmepumpe-teknologier, herunder Power Heat Multi-serie og den nye generation af M-serien, som gradvist bliver lanceret fra slutningen af året.
De vil også stifte bekendtskab med det intelligente Tado kontrolsystem, der forventes at blive lanceret i november, samt Panasonics kommende tilføjelse inden for Aquarea luft-til-vandvarmepumpe-serien. Sidstnævnte er designet med R290 til større applikationer og erhvervsejendomme og leverer kapaciteter på 20/25/30 kW – selv ved lave temperaturer.
Panasonics tekniske team vil offentliggøre en online kalender med træningsprogrammer og tilbyder desuden ad hoc træningssessioner efter behov. Træninger vil løbende blive offentliggjort på Panasonic PRO Club.
Kilde: Panasonic