LS Control har to jubilerende medarbejdere – det ene på 40 år og det andet på 30 år.
20. juni havde Stig Petersen 40-års jubilæum i LS Control A/S. Stig, der er uddannet bygningselektriker, blev firmaets første medarbejder og ophavsmand bag for LS Controls egenproduktion. Stig har undervejs bestredet flere poster i LS Control. Allerede i 1992 købte han sig ind i firmaet, i 2000 blev han eneejer og administrerende direktør.
Livet som administrerende direktør blev dog aldrig rigtigt noget for Stig, så i 2011 indsættes ny administrerende direktør og Stig vender tilbage til den kundekontakt, han brænder for, og bliver salgs- og marketing direktør.
Stig har været hovedaktionær i LS Control frem til overdragelsen til NIBE koncernen i november 2023.
Jubilæumsdagen blev fejret internt i LS Control med en festlig og for Stig overraskende formiddag på selve dagen.
På mandag, den 1. juli, har Per Nielsen 30-års jubilæum i LS Control A/S. Per er uddannet svagstrømsingeniør og blev virksomhedens første ingeniøransættelse. Det stigende krav fra kunderne om anvendelse af nyere digital teknologi, gjorde det nødvendigt at få tilført viden om disse teknologier.
Det blev således Per, der bragte virksomheden ind i den digitale elektronikverden med den første programmerbare kreds fra Microchip. I 2007 indtræder Per i ejerkredsen, da han erhverver sig en mindre aktiepost og i 2011 overtager han posten som administrerende direktør, en post han succesfuldt har bestredet siden. Per er fortsat minoritetsejer.
Pers jubilæumsdag bliver fejret ved en intern reception i LS Control i dag
Kilde: LS Control