Mandag den 11. november er organisationen Varmepumpeindustrien i Danmark vært ved Varmepumpedagen, der finder sted på Teknologisk Institut i Taastrup.
I løbet af dagen vil en række oplægsholdere stille skarpt på den teknologi, der både her i landet og i hele EU er set som værende en af de afgørende teknologier i omstillingen fra den sorte til den grønne energi.
Herhjemme er det stadig forventningen, at de eksisterende olie- og gasfyr kan erstattes af de individuelle varmepumper, og allerede i dag kan man se, at flere fjernvarmeværker erstatter fossile brændsler og biomasse med store varmepumper.
Også i industrien er man begyndt at tage de store varmepumper til sig.
Blandt de mange oplægsholdere i løbet af dagen er Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Paul Kenny, European Heat Pump Association, Ivan Rangelov, Danfoss Climate Solutions og Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling.
Dagen er arrangeret af Varmepumpeindustrien i Danmark (VPI) i samarbejde med Teknologisk Institut, Dansk Køl og Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, VELTEK, Intelligent Energi, VPO
Læs mere om Varmepumpedagen her
Kilde: Teknologisk Institut