I går var der et begrænset overløb af spildevand til Svanemøllehavnen. Årsagen var en teknisk fejl i forbindelse med arbejde på systemet. HOFOR har stoppet overløbet, men advarer mod, at man benytter havnen i dag, da der er spildevand blandet i vandet i Svanemøllehavnen.
På HOFORs hjemmeside bliver der opdateret, når havnen igen kan benyttes, og der er tæt kontakt til havnefogeden i Svanemøllehavnen.
– Vores opgave er at sørge for at spildevandet ender på renseanlægget og ikke i vandmiljøet. Derfor er det utroligt ærgerligt, at en teknisk fejl i dag er årsag til, at der er løbet spildevand direkte ud i Svanemøllehavnen. Vi beklager meget generne, og håber at havnens brugere hører vores besked, så de ikke benytter havnen. Vi fik hurtigt stoppet fejlen og følger nu udviklingen sammen med havnefogeden, siger Thomas Jensen, ansvarlig for drift af spildevand i HOFOR.
Kilde: Hofor