![](https://www.hvacfokus.dk/wp-content/uploads/sites/2/somer.jpg)
Vi har passeret den 15. maj. Det er måske ikke en dato, der siger mange så meget, men det er faktisk Danmarks nationale sommerlukdag og tal fra Energistyrelsen viser, at der kan være flere hundrede millioner kroner at spare på landsplan, hvis de fleste husstande bruger bare få minutter på at sætte varmeanlægget på sommerdrift.
Ved at slukke for varmen på selve varmeanlægget, kan den enkelte husejer opnå en årlig besparelse på 600-1600 kroner afhængigt af varmeformen, hvilket svarer til 3-5 pct. af det årlige varmeforbrug, forklarer Matilde Grøn Bjørneboe, der er Energistyrelsens ekspert i energispareråd og danskernes energivaner:
– Når man sætter anlægget på sommerdrift, producerer det kun varmt vand og ikke varme til f.eks. radiatorer eller gulvvarme, hvilket giver god mening i sommermånederne. Det kan måske virke lidt uoverskueligt første gang, men det tager faktisk kun få minutter, og der er virkelig noget at vinde både for danskernes egen pengepung og klimaet.
Kilde: Energistyrelsen