Det går for langsomt med udskiftning af olie- og gasfyr. Politisk prisloft forhindrer CO2-fri fjernvarmeforsyning
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 3, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder.
(Læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
Som følge af en kraftig vækst i antallet af solcelleanlæg blev elforsyningen i Danmark i 2023 markant mere grøn, hvilket betød et positivt brud på en magisk grænse i elproduktionen i Danmark på mindre end 100 gram udledt CO2 per produceret kWh.
Til gengæld stod udviklingen og dermed antallet af elproducerende vindenergianlæg stort set stille, og en næsten flad resulterende stigning i elforbruget i Danmark vidner da også om, at det generelt går for langsomt med at skifte de fossile brændsler og energiformer som kul, olie og naturgas ud med grøn el.
Det gælder ikke mindst i de mange danske parcel- og rækkehuse – der ikke har eller har mulighed for at få den fremtidige elbaserede fjernvarme – og hvor de eksisterende olie- eller gasfyr derfor skal udskiftes med en højeffektiv og miljøvenlig varmepumpe, foto 1.
Ifølge centerchef, civilingeniør Claus Schøn Poulsen, Teknologisk Institut (TI), er det som anført i en tidligere analyse – udført af TI for Tekniq Arbejdsgiverne, der er erhvervsorganisation for blandt andet elinstallationsbranchen – at i langt de fleste parcel- og rækkehuse i Danmark, der ikke allerede har eller får fjernvarme, klarer en moderne frekvensreguleret luft-vand varmepumpe boligens opvarmning og varmtvandsforsyning.
Ifølge TI viser beregninger, at investering i en varmepumpe giver en større privatøkonomisk besparelse direkte sammenlignet med investering i energirenovering af husets klimaskærm.
TI’s analyse er tidligere omtalt i HVAC Magasinet nr. 10/2020 i artiklen “Varmepumpe før energirenovering”.
Det betyder, at en energirenovering af husets klimaskærm kun sjældent – men der er selvsagt ekstreme undtagelser – er en forudsætning for effektiv opvarmning og varmt vand med en moderne varmepumpe. men det betyder selvsagt, at enhver energirenovering af klimaskærmen altid vil betyde et positivt mindre energiforbrug til opvarmning.
Solceller
En kraftig vækst i solcelleanlæg i Danmark, foto 2, specielt i første halvdel af 2023 blev hovedårsag til, at Danmarks elforsyning blev markant grønnere i 2023 og brød en grænse på 100 gram CO2 per kWh.
Men på grund af den ringe udvikling af vindenergi, hvor der i Danmark i 2023 på land blev pillet mere vindmøllekapacitet ned, end der blev sat op, går det stadig for langsomt med at skifte de fossile brændsler ud med grøn el.
På trods af ovenstående tegner året 2023 sig dog for fire ud af fem dage med størst grøn elproduktion fra sol og vind, hvor produktionen voksede med 7 procent.
Den positive udvikling var hovedsageligt som følge af opstilling af flere solcelleanlæg specielt i første halvår af 2023. Vedvarende energis andel af den samlede elproduktion nåede således i 2023 – ifølge foreløbige tal – op på i alt 84 procent inklusive brug af biogas, bæredygtig biomasse m.m.
Tilvæksten i solcelleanlæg var størst i de solrige forårsmåneder april, maj og juni, som bidrog til at løfte produktionen af solcelle-el med over 50 procent. Udviklingen på området vindmølle-el var derimod samtidig præget af, at der på land, som ovenfor anført, blev pillet mere vindmøllekapacitet ned, end der blev sat op.
CO2 og elforbrug
Den resulterende følgevirkning i form af CO2-udledning som følge af et elforbrug på 1 kWh el fra en almindelig dansk stikkontakt var således i 2023 nede på 96 gram CO2.
Det betyder, at CO2-udledningen fra det totale danske elforbrug i 2023 var 23 procent mindre end i 2022 og 74 procent mindre end for 10 år siden.
Men som følge af de ekstremt meget høje elpriser – specielt i den såkaldte kogespids fra kl. 17 til kl. 21 – voksede det danske elforbrug i 2023 til gengæld kun med beskedne 2 procent i forhold til året før, og det ligger eksempelvis under elforbruget tilbage i 2021.
En nærliggende forklaring er selvsagt den meget høje elpris i 2023, som var direkte årsag til, at såvel boliger som erhverv sparede på brugen af el, hvor det var muligt.
Men det vidner også om, at den klimamæssigt set absolut nødvendige udskiftning af blandt andet olie- og naturgasfyr ikke sker i det nødvendige tempo.
Husejerne med olie- eller naturgasfyr kunne her lære noget af bilejerne, hvor der i dag kører mere end 200.000 elbiler på vejene som resultat af en skrotning af benzin- og dieselbiler.
De kommende års helt store udfordringer på energiområdet bliver således at flytte det fossile energiforbrug i industri og erhverv – samt ikke mindst på området boligopvarmning – over på grøn el produceret på vindmøller og solceller.
Med udviklingen på området store datacentre er der yderligere i de seneste år fremstået helt nye muligheder for den CO2-fri danske fjernvarmeforsyning.
Store datacentre
Klimarådet har i en tidligere analyse erklæret, at de store datacentres it-udstyr repræsenterer et massivt elforbrug og ikke mindst til disse anlægs mange såkaldte servere, der bedst kan karakteriseres som computere, der lynhurtigt og ved et supereffektivt samarbejde mellem adskillige af datacenterets servere besvarer de mange computerstillede spørgsmål og problemer.
I relation til analysen har Klimarådet anført, at blot et enkelt stort datacenter, foto 3, har et elforbrug, som er op til 4 procent af hele det samlede danske elforbrug.
Ifølge Klimarådets analyse forventes datacentre at ville kunne øge det samlede danske elforbrug med hele 17 procent.
Det betyder, som Klimarådets analyse viser, at hvis datacentre i Danmark udelukkende skal elforsynes med grøn el, så vil centrene i 2030 – selv efter at centrenes elregning er betalt – stadig koste det danske samfund i omegnen af 400 millioner kroner om året, men beløbet kan variere mellem 100 millioner og 1 milliard.
Ifølge Klimarådet har de store datacentre – herunder blandt andet Apple med sit i fuld udbygning 166.000 kvadratmeter store datacenter i Foulum ved Viborg – udtrykt ambitioner om at bidrage til den danske grønne omstilling.
Et vigtigt aspekt er her udnyttelse af datacentrenes store overskudsvarme, der blandt andet hidrører fra en effektiv og nødvendig køling af varmeudviklingen i centrenes utallige servere.
Overskudsvarmen fra et datacenter kan efter en opgradering i store varmepumper, foto 4, i det lokale fjernvarmeselskab fra sine 20-25 grader til fjernvarmetemperaturen 70-75 grader indgå direkte i det lokale fjernvarmeselskabs fjernvarmeforsyningssystem.
Topchefen for den store amerikanske it-virksomhed Apple besøgte netop i efteråret Nørrejylland og den store solcellepark i Thisted, der vil bidrage til elforsyning af Apples store datacenter i landsbyen Foulum ved Viborg suppleret med elproduktionen fra to 200 meter høje kæmpemøller ved Esbjerg. Møllerne forventes årligt at producere cirka 62.000 MWh, hvilket svarer til elforbruget i cirka 20.000 boliger. Elproduktionen bidrager direkte til elforbruget i Apples datacenter ved Viborg.
Ifølge Apples klimaplan vil datacentrets klimaaftryk være udlignet, dvs. fjernet, på 10 år ved el fra solceller og vindmøller.
Apples store datacenter vil fuldt udbygget med fire store serverhaller repræsentere et samlet areal på cirka 166.000 kvadratmeter.
Politisk prisloft hindrer fjernvarme
Forsyningstilsynet udmeldte i 2023 det gældende politiske prisloft for udnyttelse af blandt andet datacentres overskudsvarme for kalenderåret 2024.
Dansk Fjernvarmes kommentarer til det omhandlede politiske prisloft på 110 kroner per udnyttet GJ er, at det er en mislykket vedtagelse, og at prisloftet skaber en unødvendig barriere for et grønnere Danmark, idet prisloftet hæmmer udnyttelsen af blandt andet de store datacentres overskudsvarme.
Prisloftet bremser ikke alene kommende projekter, men sender også eksisterende anlæg ud i en uvis fremtid, fordi det politiske prisloft er vedtaget med tilbagevirkende kraft.
Dansk Industri og Dansk Fjernvarme konstaterer, at en række fjernvarmeselskaber rammes af det forhøjede prisloft på udnyttelse af overskudsvarme, endog med den tilbagevirkende kraft.
Ifølge Dansk Fjernvarme trækkes tæppet potentielt væk under dem, der indgår i blandt andet det store Fjernvarme Fyns investeringer på tæt ved 400 millioner kroner i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme fra Metas datacenter, fra spildevandsanlæg og fra andre energikilder.
Det er disse investeringer, der i dag er i fare, fordi prisloftet er med tilbagevirkende kraft og dermed, ifølge Dansk Fjernvarme, potentielt trækker tæppet væk under investeringerne.
