Fra nytår træder ladestanderbekendtgørelsen i kraft, og det kan betyde, at man skal have gang i etableringen af ladestandere på virksomhedens område, hvis man ikke allerede har det.
Som udgangspunkt slipper landets mange SMV´ere. Kravet om, at der ved bestående bygninger, der ikke er beboelsesejendomme, skal der etableres mindst én laderstander, hvis der flere end 20 p-pladser, gælder nemlig ikke den gruppe af virksomheder – som dækker 99 procent af dansk erhvervsliv.
Når de nye regler alligevel kan komme til at betyde noget, skyldes det reglerne ved større ombygninger og nybyggeri. En større ombygning er i denne sammenhæng defineret som et byggearbejder, hvor omkostninger til etablering af ladestandere og forberedelse til ladestandere er under 7 procent af de samlede ombygningsomkostninger.
Uanset virksomhedens størrelse, skal der i forbindelse med større ombygninger etableres en ladestander, hvis der bare er 10 p-pladser, og forberede mindst hver femte ombyggede parkeringsplads til ladestandere.
Reglerne for nybyggeri følger reglerne for større ombygninger.
Når det kommer til selve laderne er der frit valg. Man kan enten vælge de knapt så hidsige normalladere eller man kan vælge højeffektladestandere med CCS-stik
Kilde: Retsinformation