Byggesektoren står overfor en betydelig udfordring med at reducere sit klimaaftryk, minimere ressourceforbruget og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. I Danmark udgør byggeriet cirka 30 procent af de samlede drivhusgasudledninger, hvor 20 procent stammer fra driftsenergi og 10 procent fra materialer [3]. I lang tid har vi fokuseret på nedbringelse af driftsenergiforbruget, men i de seneste år er der også kommet fokus på energi- og ressourceforbruget forbundet med materialeforbruget ved nybyggeri
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 10, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Af Ove Christen Mørck1, Agnes Garnow2, Regitze Kjær Zimmermann2 og Jørgen Rose2
1 Nordløv Green Engineering
2 Build, AAU
Over årene fra 2010-2021 er der i Danmark nedrevet 5,5 millioner kvadratmeter opvarmet areal, hvorefter der er opført 8,9 millioner kvadratmeter opvarmet areal på de samme matrikler [3]. Dette relativt store antal kvadratmeter, der nedrives, hvorefter der opføres nybyggeri, giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad er bedst for klimaet – renovering eller nedrivning/nybyg?
Vi vil med denne artikel gøre opmærksom på den store forskel i klimabelastning, der er på de to strategier, anvise hvor man kan finde mere information om emnet, samt fortælle om nye initiativer på området.
For at vurdere klimabelastningen ved renovering og nybyggeri er det nødvendigt at foretage såkaldte livscyklusvurderinger, eller LCA-beregninger. Dette er gjort og resultaterne præsenteret i to væsentlige, nyere danske publikationer:
1. Klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg [1] – i det følgende benævnt ”rapporten”.
2. Guide til genbrug af bærende konstruktioner. Spar CO2 og byggeomkostninger med genbrug af bærende konstruktioner, når du renoverer [2] – i det følgende benævnt ”guiden”.
I denne artikel giver vi eksempler på resultater præsenteret i disse to publikationer, men indleder med en kort omtale af, hvordan en LCA-beregning foretages. Afslutningsvis beskrives et konkret renoveringsprojekt af et enfamiliehus og et større renoveringsprojekt for et industrikvarter i Middelfart Kommune.
Kort beskrivelse af LCA-metoden
Beregninger til livscyklusvurdering kan foretages med forskellige værktøjer. I Danmark anvendes oftest LCAbyg, der er et frit tilgængeligt værktøj, som kan downloades på lcabyg.dk. I LCAbyg foretages en beregning af klimabelastningen, dvs. den samlede udledning af CO2-ækvivalenter, over hele bygningens livscyklus – hvor man typisk benytter en 50 års beregningsperiode. Beregningen inkluderer fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt bortskaffelse og eventuelt genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer ved endt levetid. I figur 1 vises en illustration af de moduler, der indgår i beregningerne.
Citat fra rapporten:
”LCAbyg 5 inkluderer modulerne A1-3 (udvinding, produktion og transport af byggevarer), A4-5 (transport til/på/fra byggeplads og opførelse), B4 (udskiftning af byggevarer i brugsfasen), B6 (energiforbrug til drift i brugsfasen), C3-4 (affaldsbehandling og bortskaffelse i endt levetid (EoL) fasen) og D (potentialer uden for projekt) i henhold til EN 15978.
Der medtages dog kun modulerne A1-3, B4, B6, C3-4 i beregningerne til analyserne i denne rapport. Afgrænsningen svarer til de moduler, der forventes at indgå i bygningsreglementets LCA-krav per 2023.
Ved inkludering af yderligere moduler, for eksempel A4 og A5, kan der forventes højere belastning ved nedrivning/nybyg end ved renoveringer, baseret på den øgede mængde af materialer i førstnævnte. Renoveringsløsningerne vil dermed fremstå mere favorable” [1].
Eksempler på resultater fra rapporten
I rapporten er der foretaget beregninger for tre bygningstyper – enfamiliehuse, etagebyggeri og kontorbyggeri. De tre typer er desuden beregnet både som specifikke bygningseksempler, for hvilke der er udført konkrete renoveringer og som generiske bygninger, hvor renoveringstiltagene er varieret, for at undersøge forskellige scenariers klimapåvirkning.
Enfamiliehus
Det specifikke enfamiliehus er et hus fra 1969 i ét plan på 92 kvadratmeter. Huset har fået påført en tilbygning, der øger husets areal til 160 kvadratmeter. Desuden er terrændæk, ydervægge, vinduer, døre samt gasfyr udskiftet, samt radiatorer fjernet og erstattet med gulvvarme.
Det generiske enfamiliehus er opbygget af bygningsdele fra enfamiliehustypologierne tilhørende perioden 1900-1972 baseret på [5]: Trægulv på bjælker og hulmur – begge med mineraluldsisolering, trævinduer med 2-lags termoglas. Geometrien er den samme som for det specifikke enfamiliehus.
Etagebolig
Den specifikke etagebolig er en treetages fuldmuret bygning fra 1935 med en ekstra længe fra 1960. Før renovering var etagearealet 2.860 kvadratmeter og efter renoveringen var det øget til 3.514 kvadratmeter ved at inddrage tagetagen til boligareal. Længen fra 1960 er revet ned og erstattet med nybyg. Ved renoveringen er hele tagkonstruktionen og vinduer samt yderdøre udskiftet. Desuden er samtlige køkkener og badeværelser udskiftet.
Kontorbyggeri
Kontorbygningen er en femetages betonkonstruktion. Etagedæk og bærende søjler udgør et grid-system. Etagearealet er på 13.715 kvadratmeter. Ved renoveringen er facadeelementer, vinduer og samtlige installationer udskiftet og tag og ydervægge er blevet efterisoleret. Renoveringen omfattede desuden etablering af en tagterrasse og installation af nye køkkener og toiletter.
Resultaterne
I rapporten præsenteres resultaterne af det store antal beregninger, der er udført for de tre bygningskategorier. I det følgende præsenteres et kort udpluk af disse resultater, men den interesserede læser opfordres til at læse hele rapporten.
For hver bygningskategori præsenteres søjlediagrammer, der sammenligner klimapåvirkningen af ”ingen renovering” med ”renovering/transformation” og ”nedrivning/nybyg” for tre forskellige former for opvarmning, svarende til henholdsvis ledningsgas, fjernvarme og varmepumpe. Som eksempel vises figur 3.9 fra rapporten, hvor opvarmning foretages med fjernvarme (se figur 2).
Det fremgår af figur, 2 at der ved renoveringen ikke er regnet med, at driftsenergien kan komme lige så langt ned som ved nedrivning/nybyg. Det skyldes, at der i det valgte regneeksempel er et ret stort varmetab mod en uopvarmet kælder. Ved transformation af andre typer af bygninger er der umiddelbart ingenting til hinder for, at driftsenergien kommer ned på niveau med tilsvarende nybyggeri.
Som det fremgår af figur 2, er klimapåvirkningen af FV-drift for nybyggeri cirka 2,2 kilo CO2-ækv./m²/år, mens det for den renoverede/transformerede bygning er cirka 3,7 kilo CO2-ækv./m²/år. Det er altså ikke urealistisk, at driftsenergiforbruget for renovering/transformation kan reduceres med 1,5 kilo CO2-ækv./m²/år, hvilket ville medføre, at de samlede udledninger ville være lavere end 5 kilo CO2-ækv./m²/år.
LCA-værdien for bedste ”case” for nedrivning og nybyg ligger på cirka 7 og gennemsnittet på cirka 10 – altså det dobbelte af renoveringen. Dette stemmer godt med resultatet af beregningen for den såkaldte generiske kontorbygningstype, hvor der er regnet med en mere omfattende transformation af bygningen.
Desuden indeholder rapporten grafer, som viser den akkumulerede klimapåvirkning over 50 år for henholdsvis ”renovering” og ”nedrivning/nybyg”, som vist i figur 3.
Det ses af figuren, at såvel ”renovering”, som ”renovering + tilbygning til i alt 160 kvadratmeter” fra start og de første cirka 10 år udviser en lavere klimabelastning end ”nedrivning/nybyg”-scenariet. Læg mærke til noten: ”De stiplede linjer efter 2030 indikerer emissionernes usikkerhed i fremtiden”. Rapporten indeholder et separat kapitel om netop usikkerheden på emissionsfaktorerne for energi, der generelt viser, at lavere emissionsfaktorer vil være en fordel for renoveringsscenarierne.
Det endelige resultat er altså afhængigt af, om, i dette tilfælde fjernvarme, takket være for eksempel store varmepumper og vedvarende energi i elforsyningen, bliver CO2-neutral i fremtiden. I så fald vil forskellen i driftsenergi udviskes og de renoverede scenarier fortsætte med at have den laveste klimabelastning.
Timing af emissioner er afgørende i forhold til at undgå irreversibel skade på jordens økosystemer. Hvis udledning af CO2, heriblandt fra byggeriet, ikke reduceres her og nu, er der risiko for, at kritiske tærskler, såkaldte ”tipping points” overskrides, hvilket kan være med til at starte en sneboldeffekt af alvorlige klimaforandringer [8]. Det vil derfor være klimamæssigt fordelagtigt at renovere i stedet for at bygge nyt. Det kan blandt andet ses af figuren, hvor udledningen her og nu fra nedrivning/ nybyg er mere end dobbelt så høj som den fra renovering.
Siden rapporten udkom, er der kommet opdaterede emissionsfaktorer for driftsenergien baseret på analyser fra Energistyrelsen om udviklingen i energiområdet [9]. De opdaterede emissionsfaktorer er faldet markant, hvilket vil få renoveringsscenarierne til at stå bedre end nedrivning og nybyg i rapportens analyser.
Rapporten har dernæst et kapitel om effekten af bedre materialevalg for klimapåvirkningen af renoveringsscenarierne. Dette ses generelt at have langt mindre betydning end usikkerheden på emissionsfaktorerne.
Rapporten afsluttes med et kapitel: Klimamæssigt og økonomisk potentiale. Heraf fremgår det af LCC-beregninger (life-cycle-cost), at der også er en totaløkonomisk fordel ved at renovere fremfor at nedrive og bygge nyt.
Uddrag fra guiden
Guiden baserer sig på rapporten, men også på tre andre nyere publikationer/undersøgelser og indledes med følgende betragtninger:
”Når eksisterende bygninger skal bygges om, transformeres eller renoveres, er der stort potentiale for besparelse af CO2, hvis de bærende konstruktioner kan genbruges frem for at blive revet ned og erstattet med nybyggeri (Birgisdóttir & Rasmussen, 2015 [6]; Sørensen & Mattson, 2020 [7]; Eberhardt et al., 2022) [1].
Bærende konstruktioner er ofte lavet af materialer, såsom beton, stål og træ, som har potentiale for kunne holde i mange år. Ved at vælge renovering med genbrug af disse materialer, mindskes behovet for at udvinde nye råstoffer og producere nye materialer, med reduceret byggeaffald og dermed mindre behov for bortskaffelse.
Der kan også være potentiale for at spare på byggeomkostninger, når de bærende konstruktioner genbruges (Sørensen & Mattson, 2020) [7]”.
”En renovering med genbrug af bærende konstruktioner defineres i guiden som en dybdegående renovering, hvor mindst de bærende konstruktioner (råhuset) bliver stående og genbruges direkte, hvor de oprindeligt er placeret, imens for eksempel tagbeklædning, ikke bærende ydervægge og installationer kan blive udskiftet”.
Guiden refererer dernæst resultaterne fra ”rapporten” og slutter af med en gennemgang af 12 cases, der repræsenterer eksempler på renovering af forskellige bygningstyper. Der er udført LCA-beregninger for de 12 cases for genbrug af de bærende konstruktioner.
Resultaterne er opsummeret i en tabel fra guidens indledning (se tabel 1).
Det fremgår af tabellen, at der er markante CO2-reduktioner ved renovering i forhold til nybyg på mellem 51 procent og 96 procent for de 12 analyserede cases.
Et eksempel på et enfamiliehus, hvor renovering blev valgt frem for nedrivning/nybyg
I et attraktivt kvarter i Vanløse er et hus på 158 kvadratmeter blevet totalrenoveret i begyndelsen af 2021. Huset er fra 1960 med to tilbygninger fra år 2000. Familien overtog huset 1. februar 2021 og den 1. maj kunne de flytte ind i det færdigrenoverede hus. Det eneste de manglede, var køkkenet, som de måtte vente yderligere 1½ måned på på grund af øget leveringstid.
I renoveringen er fundament, ydervægge og tagkonstruktion (spær mv.) blevet bevaret. I taget blev den gamle isolering fjernet og der blev lagt ny isolering svarende til kravene for nybyg i bygningsreglementet. Ovenpå blev taget lukket med ny tagpap. Alt indvendigt blev revet ned og fjernet, da familien ønskede sig en ny planløsning. Desuden blev alle gulve brudt op, der blev gravet ned og lagt en tidssvarende isolering, hvorpå der blev installeret gulvvarme. Alle vinduer blev udskiftet til 3-lagsvinduer og i flere af væggene blev vinduerne flyttet og vinduesarealet udvidet.
Ydervæggene – lette vægge med træbeklædning – er således det eneste, der ikke er blevet ekstra isoleret, men familien har en plan om, at når den eksisterende udvendige træbeklædning skal udskiftes, vil de samtidigt øge isoleringen.
Prisen på renoveringen var 2 millioner kroner. Dette inkluderede en fuldstændig indvendig gennemrenovering. Familiens bank var ikke afvisende overfor et større lån til nedrivning og nybyg, men skønnet var, at det ville koste 1,5 millioner kroner mere og familien havde svært ved at se, hvordan de kunne bygge nyt inden for deres økonomiske råderum.
Ved at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt har familien undgået et anseligt ressourceforbrug og CO2-udslip fra materialer og byggeproces. Der er for eksempel bevaret beton i fundament og ydervægge, som ville have været klimabelastende at producere igen ved nybyggeri. Derudover er det også svært at genbruge disse konstruktioner direkte i andre projekter, hvis bygningen var blevet nedrevet.
Ganske vist er deres årlige varmeforbrug i de første år højere end for et helt nybygget hus, men når de får isoleret ydervæggene, vil de opnå et energiforbrug til opvarmning tæt på et nybygget hus og altså samlet set have sparet klimaet for en betragtelig CO2-belasning.
Udviklingsplan for industrikvarter i Middelfart rettet mod renovering i stedet for nedrivning
I Ingeniøren 22. marts 2024 [10] beskrives et interessant byudviklingstiltag fra Middelfart Kommune vedrørende et industrikvarter, hvor en del af virksomhederne er lukket:
“I Falstersvejkvarteret skal alle bygninger og beplantninger, som findes, først og fremmest bevares. Sekundært skal de transformeres. Hvis ikke det er muligt, skal de recirkuleres, og som allersidste mulighed skal de fjernes for at give plads til nyt. Udgangspunktet er, at der ikke er noget, der forlader stedet eller bliver til affald”, står der i udviklingsplanen for området, som Middelfart byråd vedtog i januar.
”For at kunne beregne klimaeffekten har kommunen brugt et værktøj kaldet Urban Decarb, der udvikles i et samarbejde mellem Rambøll og arkitektfirmaet Henning Larsen”.
Kommunen vil ikke tvinge grundejerne til at bevare de eksisterende bygninger gennem vedtagelse af lokalplaner, men foretrækker at samarbejde med dem. Heldigvis ser det ud til, at grundejerne gerne vil lytte til kommunens ønsker.
Udviklingsplanen for området indeholder en fotoplanche med en række projekter til inspiration for renoveringer og transformationer af byggerier på området.
Et af disse er transformationen af Filmlageret på Strandlodsvej. Filmlageret var før i tiden lager for Det Danske Filminstitut og gemt på filmruller med både danske klassikere og udenlandske biografsucceser. Spacon & X har transformeret bygningen fra at være en industrihal til et moderne bofællesskab med 37 kompakte lejligheder i forskellige størrelser, samt mindre sociale samlingssteder. Figur 7 og 8 viser Filmlageret før og efter transformationen.
Lignende initiativer kan tages af mange andre kommuner landet over, hvorved den øgede klimabelastning ved nedrivning/nybyg yderligere begrænses.
Andre initiativer
Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania går nu med 45 millioner kroner i ryggen og et fireårigt sigte sammen om at skabe viden om og eksempler på, hvordan byggebranchen og danskerne kan bevare frem for at bygge nyt [11].
Mange metoder, beregningsforudsætninger og referencedata til livscyklusanalyser af Global Warming Potential (GWP) i dag, er udviklet til nybyggeri og egner sig ikke umiddelbart til udarbejdelse af LCA på renoveringer. Det betyder, at der findes meget få eksempler på samlede og sammenlignelige vurderinger, som bygger på transparente og pålidelige beregninger. Endvidere findes der stort set ingen data på, hvordan det påvirker anlægsøkonomien, når der stilles klimakrav til renovering.
Netop det skal projektet “Klimadata for renovering” gøre noget ved. Projektet stiler mod at besvare spørgsmål som: Hvornår kan man kalde en renovering klimavenlig? Kan bevaring og renovering af bygninger holde sig inden for de planetære grænser? Og bliver det økonomisk dyrere, når vi stiller klimakrav til renovering og nybyg?
Realdania ønsker at understøtte en evidensbaseret, nuanceret og vidensdelende tilgang til at arbejde med variansanalyser på renovering eller nybyggeri.
Projektet drives af et tværfagligt team bestående af Arkitema, Cowi, Build og Rådet for Bæredygtigt Byggeri i tæt dialog med Realdania [12].
Der er også de seneste år også udgivet en række andre rapporter inden for emnet:
• Klimapåvirkning fra renovering: Muligheder for udformning af grænseværdier til LCA for renovering. Lund, Alberte Mai; Zimmermann, Regitze Kjær; Kragh, Jesper et al. 2022. Build rapport 2022:33.
• Bygningskultur og klima – undersøgelser af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier. Petersen, Steffen; Buhl, Jacob Daugaard; Pedersen, Louise Østergaard et al. 2021.
• Klimaeffektiv renovering: Balancen mellem energibesparelse og materialepåvirkninger i bygningsrenovering. Kanafani, Kai; Lund, Alberte Mai; Schjødt Worm, Amdi et al. 2021. Build rapport: 2021:24.
• Dialogværktøj: Cirkulær værdiskabelse i den eksisterende bygningsmasse. Birgisdottir, Harpa; Kanafani, Kai; Zimmermann, Regitze Kjær et al. 2019.
Konklusion
Resultaterne af LCA-beregningerne præsenteret i de to hovedpublikationer [1] og [2] viser en reduktion af de emitterede CO2-ækvivalenter ved renovering i forhold til nedrivning og efterfølgende nybyg. Reduktionen er forskellig for de analyserede bygningstyper, men ligger typisk i intervallet 51-96 procent.
De udførte LCA-beregninger er foretaget over en 50-årig periode, dvs. omfattende etablering, udskiftning og drift i 50 år. Valgte man i stedet at se på en kortere periode, for eksempel en 30-årig periode, ville driftsenergiforbruget tælle mindre og reduktionerne ved renovering blive væsentligt større. Som nævnt i citatet om beregningsforudsætningerne for publikation [1] er LCA-modulerne A4-5 (transport til/på/fra byggeplads og opførelse) ikke medtaget i beregningerne, inkluderes disse, forventes en endnu højere klimabelastning ved nedrivning/nybyg end ved renovering. Resultater fra et igangværende projekt om ressourceforbrug på byggepladsen ved Build [13], viser desuden, at modulerne A4-5 står for omtrent 1,4 kilo CO2-ækv./m2 år eller 13 procent af de samlede emissioner i nye bygninger, når der anvendes en reference på 9,5 kilo CO2-ækv./m2 år for modul A1-3, B4, B6 og C3-4.
Endelig kan man også vælge kun at betragte klimabelastningen ved henholdsvis renovering og nedrivning/nybyg i etableringsfasen, hvorved forskellen i klimabelastning vil blive markant større til fordel for renovering af eksisterende bygninger. Det er vigtigt at have fokus på at reducere klimapåvirkningerne fra bygningers etableringsfase, da det er emissioner, der sker her-og-nu. Den globale udledning af drivhusgasser skal reduceres hurtigst muligt for at holde os under 1,5°C temperaturstigning, som var målet i Parisaftalen fra 2015.
Inddrages totaløkonomien, viser LCC-beregningerne i publikationen [1], at der er god økonomi i at renovere fremfor at rive ned og bygge nyt. Dette underbygges af det konkrete eksempel på renovering af et enfamiliehus i Vanløse, hvor familien sparede godt 40 procent ved at renovere.
Ressourceperspektivet og cirkulær økonomi er også en vigtig parameter, når vi sammenligner renovering med nedrivning/nybyggeri, da der er en stor forskel i de to scenarier. I renoveringsscenariet bevares en stor del af materialerne ved høj værdi i bygningen, i modsætning til nedrivningsscenariet, hvor disse materialer typisk vil blive downcyclet (hvor for eksempel betonelementer indgår i vejfyld etc). Det er vigtigt at bevare vores materialer ved en høj værdi for at optimere ressourceudnyttelse og minimere miljøpåvirkninger.
Siden de beskrevne LCA-beregninger blev udgivet, er der også kommet mere fokus i den danske lovgivning på at fremme renovering frem for nedrivning og nybyg. Senest i maj blev der lavet en tillægsaftale [14] til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, hvor emnet behandles. I aftalen fremgår det, at der igangsættes initiativer, der skal gøre det lettere at udnytte eksisterende bygninger ved blandt andet at lempe energikrav til transformation af bygninger. Det skal også undersøges, om det kan gøres muligt for kommuner at afvise nedrivning.
Vi vælger at afslutte med igen at citere guiden [2]:
Fem gode grunde til bevarelse af bærende konstruktioner:
1. Der kan spares på klodens ressourcer og byggeriets CO2-aftryk.
2. Der kan spares på totaløkonomien.
3. Byggeriet kan bevare sin historie og kulturarv.
4. Renoveringer kan skabe en beriget arkitektonisk kvalitet, som ikke nødvendigvis kan genskabes ved nybyggeri.
5. Det oprindelige byggeri kan være opført med fordelagtige forhold for anvendelse, geometri og arealudnyttelse af byggeriet, som ikke ville være godkendt ved nybyggeri (det oprindelige regelsæt fastholdes normalt ved renoveringer).
Referencer
1. Klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg, Leonora Eberhardt, Agnes Garnow, Harpa Birgisdottir, Jørgen Rose, Jesper Kragh. Build Rapport 2022:37, December 2022.
2. Guide til genbrug af bærende konstruktioner. Spar CO2 og byggeomkostninger med genbrug af bærende konstruktioner, når du renoverer. Udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med ABC Rådgivende Ingeniører. Udgivet af Social- og Boligstyrelsen. ISBN: 978-87-94445-04-7.
3. Helhedsvurdering ved renovering. Eberhardt, L.C.M., Jensen, J.O., de Place Hansen, E.J., Mechlenborg, M., Birgisdottir, H., Garnow, A., Rose, J., Kragh, J., & Egsgaard-Pedersen, A. (2022). Institut for Byggeri, By og Miljø (Build), Aalborg Universitet. Build Rapport Bind 2022 https://build.dk/Pages/Helhedsvurdering-vedrenovering.aspx.
4. Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg. L.H.H. Sørensen, L.H.H. & Mattson, M. Rambøll-rapport 2020.
5. Bygningstypologier. Kragh, J., & Wittchen, K. (2012).
6. Birgisdóttir, H. & Rasmussen, F.N. (2015): Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer. miljømæssige konsekvenser belyst via casestudier. SBi 2015:29
7. Sørensen, L. & Mattson, M. (2020): Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg. Renovering på dagsordenen. Udarbejdet af Rambøll for branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen.
8. Hoegh-Guldberg, O., D. Jacob, M. Taylor, M. Bindi, S. Brown, I. Camilloni, A. Diedhiou, R. Djalante, K.L. Ebi, F. Engelbrecht, J. Guiot, Y. Hijioka, S. Mehrotra, A. Payne, S.I. Seneviratne, A. Thomas, R. Warren, and G. Zhou, 2018: Impacts of 1.5ºC Global Warming on Natural and Human Systems. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, UK and New York, NY, USA, pp. 175-312, doi:10.1017/9781009157940.005.
9. https://www.sbst.dk/udgivelser/2023/emissionsfaktorer-for-el-fjernvarme-og-ledningsgas-2025-2075.
10. https://avis.ing.dk/titles/ing/5744/publications/796/pages/30.
11. https://realdania.dk/nyheder/2024/06/ny-indsats-skal-skabe-nyt-boligliv-i-gamle-bygninger.
12. https://realdania.dk/projekter/klimadata-for-renovering.
13. Kanafani, K., Magnes, J., Garnow, A., Lindhard, S. M., & Balouktsi, M. (2023). Ressourceforbrug på byggepladsen: Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase. (1 udg.) Institut for Byggeri, By og Miljø (Build), Aalborg Universitet. Build Rapport Bind 2023 Nr. 14.
14. https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/ny-aftale-stiller-ambitioese-klimakrav-til-nyt-byggeri.
