Energistyrelsen har indført et prisloft på fjernvarmen. Fjernvarmekunderne skal dog ikke glæde sig for tidligt, da der ikke er tale om et prisloft i den forstand, at styrelsen sætter et loft over, hvor meget fjernvarmen må koste hos den enkelte husstand.
I stedet handler loftet om gennemsigtighed.
Forbrugerne vil få en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand-varmepumpe.
Ydermere vil fjernvarmeforbrugere med høje varmepriser få bedre mulighed for at fravælge fjernvarme. Den mulighed træder i kraft fra næste år.
Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år skulle beregne prislofterne og offentliggøre en oversigt over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft beregnede forbrugerpriser over prisloftet over en treårig periode.
Varmeforsyningsvirksomheder på oversigten vil skulle udarbejde en plan for nedbringelse af priserne, og hvis virksomheden ikke får nedbragt priserne tilstrækkeligt, vil det kunne betyde, at forbrugerne får ophævet deres forbrugerbindinger, og dermed kan vælge andre varme-løsninger
Kilde: Energistyrelsen