
Den store betydning af effektive ventilationssystemer for et sundt indeklima har været ubestridt siden COVID-19 pandemien. For at skabe et rent, virusfrit miljø må der ikke være utætheder i anlæggene. Til ventilationsaggregater med roterende varmeveksler har Exhausto derfor udviklet den patenterede automatiske lækagekontrol (Automatic Leakage Control, ALCTM).
Ved korrekt og tilstrækkeligt dimensioneret luftskifte med et komplet ventilationssystem udskiftes rumluften kontinuerligt, virus, partikler, VOC’er (flygtige organiske forbindelser), CO2 og andre skadelige stoffer reduceres eller ledes bort. For ventilationsaggregater med roterende varmeveksler er der dog risiko for, at en lille mængde forurenet luft forbliver i rotorvarmevekslerens kanaler ved overgangen fra udsugning (fraluft) til indblæsning (tilluft) og blandes ind i den luft, der tilføres rummene. Dette lækageproblem kan være mere udtalt, hvis der er et lille tryktab i udsugningskanalen og anlægget kører med varierende luftmængde (VAV eller DCV) i løbet af dagen.
Den nye og patenterede automatiske lækagekontrol fra Exhausto – ALCTM – giver ekstra sikkerhed ved anlæg med roterende varmeveksler. ALC™ er en enkel plug & play-løsning som tilbydes til VEX200 og VEX4000 med rotorveksler. Løsningen forhindrer lækage og forebygger dermed spredning af vira, partikler og gasser via ventilationsanlægget. Med aktivering af ALC™ forhindres lækage vha. VEX’ens automatik, uanset den aktuelle driftsituation.
Systemet måler konstant trykforskellen mellem enhedens fra- og tilluftskamre. VEX-automatikken regulerer et fraluftspjæld baseret på denne trykforskel. Der er således altid et lavere tryk i fraluftkammeret end i tilluftkammeret. Denne kombination af funktioner reducerer overførslen af fraluft (EATR, Exhaust Air Transfer Rate) til 0 % uden at påvirke luftgennemstrømningshastigheden. Det er testet og valideret på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). EATR = 0 % baseret på Eurovent “Air Leakages in Air Handling Units: Guidelines for Improving Indoor Air Quality and Correcting Performance”, 2021, EN308 og EN16798-3.
På den måde forhindres det, at kontamineret og frisk tilført luft blandes i varmegenvindingsaggregatet/processen.
Den automatiske lækagekontrol kan anvendes som plug and play-løsning enten i ventilationsaggregaternes konfigurations- eller designfase (VEX4000/200) og leveret som planlagt løsning eller som eftermonteringsløsning til et eksisterende anlæg på stedet.
Automatisk lækagekontrol er særligt vigtig for at forhindre spredning af småpartikler gennem ventilationssystemet ved lave luftmængder og anbefales derfor til bygninger, hvor man ønsker at opnå energibesparelser ved hjælp af behovsstyret ventilation med roterende varmeveksler.