
Hovedparten af danskerne vil gerne have smarte toiletløsninger, viser en undersøgelse fra Geberit. Uheldigvis kræver fx berøringsfrit toiletskyl, lugtudsugning eller orienteringslys, og det harmonerer dårligt med, at kun cirka 25 procent af de danske badeværelser har indlagt strøm til det formål.
Men det er der råd for. En ny, integreret strømforsyning fra Geberit gør det nemmere og billigere at få lugtudsugning, lys og douchetoilet uden at skulle renovere eller bygge badeværelset om.
Det er dyrt at renovere eller bygge et badeværelse. Netop derfor kan det betale sig at tænke fremtidige behov eller ønsker ind fra starten. Et badeværelse kan holde i mange år, men undervejs kan der opstå nye behov – eller blive udviklet nye løsninger, som kan give øge komforten på badeværelset. Det bør tænkes ind i projektet, og det er her, vores nye, integrerede strømforsyning er smart, da den installeres i byggefasen, så beboerne nemt kan koble nye produkter til, hvis behovet opstår, fortæller Nils Overgård, produktchef hos Geberit.
Installationssættet indeholder en boks i plast, et flexrør samt et dæksel, der sikrer nem adgang til strømforsyningen, også efter at eventuelle fliser er monteret.
Det er vigtigt at installationssættet monteres af en fagperson, når Geberit Duofix eller Geberit GIS tilslutningssystemet indbygges og forbindes via flexrøret. Dette er nødvendigt for, at der senere nemt kan forbindes strøm til for eksempel et douchetoilet eller en berøringsfri trykplade. Den integrerede strømforsyning kan installeres uden værktøj og passer til Duofix eller GIS Sigma og Omega indbygningscisterner på 12 cm.
Den nye strømforsyning har yderligere en smart detalje indbygget, idet et indbygget LED-lys viser, om strømforsyningen fungerer korrekt, når man afmonterer betjeningspladen.