
Danskerne er som helhed ganske gode ti at spare på vandet, men det seneste års meget markante perioder med skiftevis historisk lang tørke og voldsomme nedbørsmængder gjort det nødvendigt at sætte yderligere fokus på vandforbruget hos den enkelte grundejer i Danmark.
Både tørke og meget nedbør har nemlig, paradoksalt nok, betydet behov for restriktioner og opfordringer om at spare yderligere på vandet.
Det kan et nyt beregningsværktøj fra Grohe, Vandtjek, hjælpe med. Det kan give boligejerne et hurtigt overblik over deres nuværende forbrug af vand og samtidig give dem en vurdering af de besparelsesmuligheder, der ligger i en investering i vand- og tilhørende energibesparende løsninger.
Ved at indtaste antallet af personer i husstanden, priser for vand og energi samt forbrug og flow fra henholdsvis håndvaskarmatur, køkkenarmatur og brusearmatur kan man se det nuværende forbrug af vand, energi og økonomi samt det årlige besparelsespotentale ved udskiftning til vand- og energibesparende produkter.
– I hverdagen glemmer man hurtigt, at vand er en af de mest værdifulde ressourcer i verden, og hver en dråbe gør en forskel. Men ud over de daglige økonomiske og miljømæssige fordele ved at spare på vandet, har de seneste ekstreme vejrforhold understreget behovet yderligere, siger Mette Nielsen, Leader Marketing hos Grohe og tilføjer:
– Sidste år fik en historisk lang tørkeperiode mange vandværker til at indføre eller varsle restriktioner for at begrænse vandforbruget. Og i den seneste tid har de rekordagtige nedbørsmængder og oversvømmelser fået flere kommuner og vandselskaber til at opfordre grundejerne til at holde igen med at bruge vand for at aflaste kloak- og spildevandledninger og dermed nedbringe risikoen for indtrængen af forurenet kloakvand i bygningerne. Derfor er det en rigtig god idé konstant at være bevidst om sit vandforbrug og de muligheder, der findes for at begrænse det. Og det kan Vandtjek-beregningerne hjælpe med.
Vandtjek kan ses på Grohes vandunivers Vandbarometer.dk, hvor man bl.a. kan få flere gode råd om vandbesparelser, læse mere om danskernes energi- og vandforbrug samt blive præsenteret for en række produkter til køkken og bad med vand- og energibesparende egenskaber.
Kilde: Grohe