Det er en helt ny mikrochip i Belimos nye JR-aktuator, der gør den store forskel. Det er regnekraften i den nyudviklede chip, som sætter JR-aktuatoren i stand til at justere åbningen af butterflyventilen, så ventilens karakteriserede kurve bliver rettet ud.
Den normale S-kurve for en butterflyventil er i Belimos nye butterflyventil med JR-aktuator ændret til en ret linie. Den lineariserede kurve betyder, at butterflyventilen – som 3-vejs ventil – kan mikse vand fra to rør og sende den rette temperatur og mængde vand videre.
Butterflyventilen kan dermed mere end blot åbne/lukke: den kan regulere, og den kan mikse. Det giver nogle nye muligheder:
• Mulighed for at sænke energiforbruget. Der skal mindre energi til at dreje butterflyventiler end sæde- og kugleventiler. Og Belimos butterflyventiler er endda særdeles energieffektive. Hvis du skal bruge regulerende, lineariserede ventiler, kan du spare energi ved at vælge butterflyventiler med JR-aktuatorer.
• Butterflyventiler fylder og vejer mindre end andre typer ventiler. Tilmed er JR-aktuatoren kompakt konstrueret og kan montres både lodret og vandret. Det giver fleksibilitet i design af systemet. Det sparer plads, og det gør installationen lettere – det samme kan hele konstruktionen være.
• Mulighed for at tilslutte op til to sensorer direkte til aktuatoren, som kan regulere efter sensorernes data. Løsningen kan også forbindes med bygningens BMS og kommunikerer i de mest udbredte bus-protokoller; BACnet, Modbus og MP Bus.
Butterflyventilen er stadig uafhængig af, hvilken retning flowet løber. Hvis flowet vendes om, virker butterflyventilen stadig lige godt – såvel som regulerings- som afspærringsventil.
Belimo butterflyventil med JR-aktuator findes foreløbigt i DN100 og DN 150. Aktuatorens kabinet er fugt- og støvtæt ifølge både IP66/67 og NEMA 4X standard, så løsningen kan installeres både ude og inde. Også i krævende miljøer.
Samtidig er Belimos JR-aktuator udstyret med et varmelegeme, som tænder, hvis den omkringliggende temperatur falder til dugpunktet. Varmelegemet holder aktuatoren kondensfri, så man er sikret mod fugt både udefra og indefra.