
Verdens mest bæredygtige bygning med dokumenteret klimaregnskab ligger i Norge, nærmere bestemt Trondheim. Det er Norges Forskningsministeren, som står bag ZEB-laboratoriet, der er skabt af NTNU og SINTEF i samarbejde med Veidekke og LINK arkitektur.
ZEB står for Zero Emission Buildings, eller nuludslips-byggeri. ZEB-laboratoriet har højspecialiseret forskningsudstyr og undervisningslokaler hvor NTNU og SINTEF skal teste ny nuludslips-teknologi. Byggeriet bliver verdens første nuludslips-byggeri med dokumenteret klimaregnskab som viser totalt CO2-udslip med tilsvarende kompensation af energiproduktionen.
Projektet bidrager til at reducere klimagasudslip gennem bæredygtig byggeri- og områdeudvikling. Byggeriet er også et unikt eksempel på, hvordan man kan energieffektivisere byggeri og frigøre energi til anden brug, samt klimatilpasse bygninger og infrastruktur samtidig med, at vi former gode bygninger med godt inde-miljø for befolkningen.
LINK Arkitektur står for arkitekturen, landskabsarkitekturen og arbejdspladsudformningen, derudover har LINK ansvaret for klimaregnskabet og energikonceptet i forprojektet. LINK har også bidraget med forslag til design af byggeriets fremtidsrettede ventilationsprincipper.
Byggeriet består af 1.800 kvm over fire etager. Første etage er formgivet som åben og indbydende med kantine og præsentationsrum i tilknytning til et inviterende indgangsparti. Med indblik i energiproduktion og lagring af energi som vises frem i plan 1, skaber byggeriet nysgerrighed og bliver et attraktivt besøgsmål. Byggeriet er udført med en funktionel struktur med massivtræskonstruktioner i en fleksible grid, ud fra hensigtsmæssige spænd for byggeriets formål.
Udformningen er inspireret af formen på Siliciumkrystaller, som solcellepaneler producerer fra. Byggeriet er givet en form som er baseret på funktion ud fra kravet om produktion af energi, som skal modsvare al CO2-udslip fra produktion af materialer, fragt af materialer til byggeplads, drift af byggeplads, byggeriet af bygningen og drift af bygningen. Byggeriets facader og tag er klædt med solcellepaneler, og taget hælder 42 grader mod syd for optimal energiproduktion. Dette giver byggeriet en særpræget identitet og vil på den måde fremstå som et signalbyggeri.
ZEB-laboratoriet er finansieret af NTNU, SINTEF, Norges forskningsråd og Enova. Laboratoriet er udviklet i et samspil mellem NTNU, SINTEF, Orion, Veidekke Entreprenør, Link Arkitektur, Siemens, Vintervoll, Bravida, Multiconsult og Aas-Jakobsen.