
Kassevogn og værktøj er væsentlige elementer i de flestes håndværkeres arbejdsdag. Alt efter opgaver har mange håndværkere varierende behov for værktøjer og kassevogne. Begge dele kan lejes, men byggecenterkæden Stark slår nu de to ting sammen til ét tilbud: Lej en kassevogn fuld af alt det værktøj, som der er brug for. På den måde sparer håndværkerne både tid og penge.
Vi vil hjælpe vores kunder med f.eks. at byde ind på endnu flere projekter, uden at de skal bekymre sig om omkostningerne ved at købe nyt værktøj eller endnu en kassevogn. Med vores koncept får de det nyeste værktøj og kan leje bilen for en fast, lav pris pr. dag, siger udlejningschef hos Stark, Henrik Osbæck.
Hvis håndværkerens egen kassevogn er på værksted, kan han blot leje en i stedet for at tømme sin egen for en kort periode. Eller hvis mester for en periode skruer op for aktiviteten, kan han nøjes med at leje det nødvendige udstyr i stedet for at købe det. På den måde binder han færre penge i udstyr.
Ydermere kan man leje en elektrisk kassevogn. Det er godt for klimaet, men kan også give lidt ekstra bonus i visse byer. Fx i København, hvor elbiler ikke skal betale p-afgift. Her kan man spare flere tusind kroner om måneder ved at slippe for p-afgifterne. Og der er flere fordele ved el-kassevognen.
En elektrisk kassevogn lever op til nogle bygherrers krav om emissionsfrie byggepladser. Alternativt kan du leje en kassevogn, der kører på HVO-diesel, der reducerer CO2-udslippet med op til 90 procent. Alt værktøj kører på el, og der er jo også noget bæredygtigt ved at benytte lejet værktøj i stedet for at alle håndværkere køber deres eget, siger Henrik Osbæck.
Værktøjet i lejebilerne er af professionel kvalitet fra DeWalt, DNA-sikret og kan lades op i kassevognen. Lejeprisen inkluderer forsikring af både kassevogn og værktøj samt 100 kilometers kørsel pr. dag. P.t. er minimumslejeperioden én måned.
Kilde: Stark