Gustavsberg er klar med en ny serie af Ny Nautic køkkenarmaturer med energiklasse A (SS-82 0000:2020), der blev introduceret på det nordiske marked i 2010.
At opnå den høje energiklasse har været en teknisk udfordring, bl.a. fordi det har været svært at opnå et tilstrækkeligt højt vandflow til, at armaturet effektivt kan rengøre fx en stegepande.
Det har virksomheden løst med en helt ny indmad i køkkenarmaturet, så det giver en stabil temperatur, et tilpasset flow og er særdeles energieffektiv.
– Vi er overbeviste om, at de nye køkkenarmaturer sammen med vores bredere udvalg af vand- og energieffektive løsninger vil få store positive konsekvenser for ejendomsselskaber, forbrugere og samfundet som helhed. siger Anna Marciniak, produktchef for armaturer hos Gustavsberg.
Armaturerne er udviklet og fremstillet i Vårgårda, Sverige, hvor Gustavsberg vandhaner er blevet produceret i over 100 år. Alle armaturerne er typegodkendte og opfylder kravene inden for:
EU-taksonomien
Miljøbygning Sølv
LEED platin
Størstedelen af sortimentet er EPD-deklareret og opfylder desuden kravene indenfor:
Miljøbygning Guld
Svanemærkning
REACH
DGNB
Nogle af modellerne fås i blyfrit materiale.
Vandhanernes Smart Inside teknologi betyder, at udskiftelige funktioner kan opgraderes, hvilket muliggør tilpasninger til forskellige miljøkrav og certificeringer eller til nye regler i dag og i fremtiden. Det betyder en forlænget levetid og endnu bedre holdbarhed.
Der findes både håndvaskarmatur og bruseløsninger, der har energiklasse A, og som opfylder kravene til fx EU-taksonomien. Med de nye produkter er det nu muligt at vælge vand- og energirigtige armaturer med højeste energiklasse til både badeværelser og køkkener.