Amagerbrogade 25 er en bevaringsværdige bygning, der tidligere husede Amagerbanken. I dag er det ikke kontanter, man kan hæve i den flotte bygning, men derimod søm, skruer, maling og blomster.
Silvan har nemlig slået dørene op til den nye 700 kvadratmeter store citybutik i de gamle banklokaler.
Den nye butik på Amagerbrogade er en af Silvans i alt 5 citybutikker, der findes i og omkring landets største byer. Her er der ekstra stort fokus på, at det skal være så nemt og bekvemt som muligt at købe ind til projekterne i hjemmet, og ifølge Silvans CEO Klaus Dolmer er konceptet blevet taget ualmindeligt godt imod.
– Vi er godt i gang med at etablere flere butikker særligt ved de større danske byer, og hver gang vi slår dørene op til en ny citybutik, bliver vi virkelig imponerede over, hvor godt folk tager imod os. Vi har arbejdet benhårdt for at skabe et flot og inspirerende resultat, og derfor har vi også glædet os enormt meget til at byde folk velkommen i den nye butik på Amagerbrogade, siger Klaus Dolmer.
Kilde. Silvan