Let adgang til robot-programmering, som selv ikke robot-kyndige kan foretage, har i stor stil været knyttet til de kollaborative robotter.
Nu lancerer Nordbo Robotics en ny udgave af deres softwareplatform, Minic, til industrirobotter, der gør dem lige så lettet at programmere, og dermed vil mange virksomhedere få lettere adgang til de klassiske industrirobotter – og kan efterfølgende automatisere komplekse processer som polering, slibning og spraymaling, der ellers er svære at automatisere med traditionel robotteknologi.
Mimic-platformen har indtil nu været forbeholdt kollaborative robotter. I første omgang understøtter Mimic industrirobotter fra Nachi, men det er planen at udvide til andre førende robotproducenter bl.a Kuka og Fanuc.
Markedet har taget utroligt godt imod vores Mimic-platform, og vi mener, at tidspunktet nu er det rette til også at udbrede platformen til industrielle robotter. Vi ser et kæmpe potentiale i forhold til at gøre industrirobotter langt nemmere at anvende for manden på fabriksgulvet, siger Leo Zhou, CEO og medstifter af Nordbo Robotics.
Mange forbinder industrirobotter er tung programmering, men Mimic benytter sig af kodningsfri teknologi, hvor produktionsmedarbejderen via et joystick simpelthen demonstrerer eller optager sine bevægelser og derigennem viser robotten hvilke handlinger, den skal udføre.
Over hele verden skriger industrien på arbejdskraft. Vi synes i al beskedenhed, at vi har udviklet en teknologi, der kan være med til at løse mange af de udfordringer, som industrien står overfor: Herunder manglen på arbejdskraft og vigtigheden af at skabe gode, sunde jobs for alle, siger Leo Zhou.
Kilde: Nordbo Robotics