Byggebranchen har været vidne til en mindre storm af nye krav og direktiver. Dem vil Indeklimaets Temadag 2025 dykke ned i.
Temadagen finder sted torsdag den 30. januar hos Teknologisk Institut i Taastrup ved København
Når det overordnede tema er nye krav og bestemmelser, er der nok at tage fat på. To nye EU-direktiver kommer til at have stor betydning for både renoveringer af de europæiske bygninger og for indeklimaet.
Og man behøver ikke gå til EU for at finde krav, der skal opfyldes. Ifølge det nye bygningsdirektiv har større bygningsejere skullet etablere bygningsautomatik fra årsskiftet, hvis automatikken vel at mærke var rentabelt.
Fra maj næste år inkludere kravet overvågning af indeklimaet.
Mange bygninger i Danmark står foran en renovering. Den offentlige sektor kan fx se frem til en proces, hvor tre procent af deres bygningsareal skal renoveres årligt.
Også både beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger skal igennem en renovering inden 2030. Det hele sker med energiforbruget for øje, som skal reduceres med 16 procent.
De mange renoveringer kommer ikke uden udfordringer.
På temadagen præsenterer man eksempler på gode løsninger fra nøgleinteressenter, der deler deres praktiske erfaringer med at tackle de udfordringer, som kontorbygninger står overfor.
Derudover vil resultater fra flere forsknings- og udviklingsprojekter blive præsenteret. Her sætter man fokus på renoveringer af bygninger og styringsstrategier, der gør det muligt at optimere og sikre et sundt, komfortabelt og energirigtigt indeklima.
Mere information og tilmelding her
Kilde: Teknologisk Institut