En faldende gaspris og hele sagen omkring fjernvarme har ført til, at salget af varmepumper har været dykkende de seneste godt halve år.
Men fra i dag er der godt nyt – her åbner Energistyrelsen for varmepumpepuljen. Puljen er en del af den hedengangne Bygningspulje, der i dag er delt i to.
Varmepumpepuljen indeholder cirka 230 mio. kr., og man kan hente tilskud på enten 17.000 kr. eller 27.000 kr.
Det lave beløb er til vand-varmepumpe, mens det høje er det jordvarmeanlæg. Derimod er der ingen tilskud til de knapt så effektive luft-til-luft varmepumper.
Udover at vælge blandt de to løsninger, skal man leve op til fem krav:
Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det.
Huset skal opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel.
Huset må ikke ligge i et område, hvor er der fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
Du må ikke være gået i gang med at skifte til en varmepumpe, fx ved at have indhentet et bindende tilbud.
Tilskuddet gives kun ved skift til luft til vand-varmepumpe eller væske til vand-varmepumpe (jordvarme).
I øvrigt kan man ikke få del i pengene, hvis man selv ønsker at sætte den op. Arbejdet skal udføres af en VE-godkendt installatør indenfor to år.