
OJ Electronics, der har specialiseret sig i at designe og udvikle elektroniske styringer til HVAC-og gulvvarmeanlæg, kan se tilbage på regnskabsåret 2020/21 som et økonomisk godt år.
Omsætning lyder på 367 millioner kroner, hvilket er en vækst på 7,4 procent sammenlignet med sidste år. Man har opnået et overskud på 58 millioner kroner, og det er en markant stigning sammenlignet med sidste regnskabsårs overskud på 39 millioner kroner.
Vi har igen i år kunnet præsentere et formidabelt overskud, ligesom vi haroplevet en markant vækst. Og de gode resultater falder tilbage på vores dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere, som hver dag møder ind med en ambition om at udvikle sig selv, kollegerne og OJ Electronics, siger administrerende direktør, Erik Damsgaard.
Regnskabet giver virksomheden grund til at være optimister, mener direktøren.
Det viser, at vi selv i en tid med pandemi er i stand til at komme styrket ud. Og der må jeg bare sende roser til mine medarbejdere igen. De er rykket tættere sammen, har løftet i flok og alle har bidraget med deres individuelle kompetencer, påpeger Erik Damsgaard.