Han kalder det selv sund fornuft, gennem samarbejde med kunden, at skabe en større forståelse for formål og krav, for samtidig at reducere installatørens arbejdsbyrde og omkostninger.
Det var baggrunden for virksomheden Validan tilblivelse, og for at direktør Lars Søgaard i dag stadig går op i, at man yder den ekstra service, særligt i starten, og samtidig opnår en virkelig god relation til vores kunder, det er det hele værd.
Kvalitetsledelsessystemet – eller KLS-håndbogen i daglig tale – er en forudsætning for virksomhedens autorisation. Hvad et KLS-system skal indeholde, er beskrevet i bekendtgørelser og standarder, men det er nok de færreste installatører, der læser sig igennem lovstoffet, som til stadighed kan give anledning til forskellige tolkninger blandt kontrolinstanser og auditorer.
Med udgangspunkt i branchens oplevelser med KLS har Validan kontinuerligt arbejdet på, hvordan KLS-systemet kan blive enklere at håndtere for samtidig at sikre en større regelefterlevelse.
Hvis KLS-systemet bliver for omfangsrigt, ses det ofte at miste sin værdi, fordi det ikke efterleves i praksis. Hovedfokus har for virksomheden derfor været at gøre det så simpelt og intuitivt som muligt. Dels for at minimere den administrative byrde og dels for at gøre det til et anvendeligt værktøj, og ikke en hovedpine – et effektivt KLS-system bør i al sin enkelthed afspejle installatørens hverdag.
Mange virksomheder har nok oplevet audit som en mindre eksamen. Og det er forståeligt, for hvis en virksomheds KLS-system ikke godkendes, kan det i yderste konsekvens medføre, at de får frataget deres autorisation – i praksis er det dog sjældent set.
Validan blev også født ud af behovet for et alternativ til de etablerede kontrolinstanser. Høje priser, bureaukrati og manglende forståelse for installatørens hverdag, var nogle af de bekymringer, der gik igen.
I mange år havde to dominerende kontrolinstanser monopol i markedet og mange vidste end ikke, at man kunne vælge frit mellem godkendte kontrolinstanser.
Derfor er Validan for mange et friskt pust og en velkommen spiller i markedet. Med lavere priser, enklere løsninger til KLS-systemet og fokus på samarbejde har vi formået at udfordre branchen.
Det har givet pote, for selvom vi er den nye dreng i klassen, har vi tæt ved 700 autoriserede virksomheder i porteføljen – nu landets tredjestørste kontrolinstans.
Læs hele artiklen om Validan her eller i HVAC Magasinet udgave 12