Publikationen “Building a Circular Future – Insights from Interdisciplinary Research”, som innovationshubben BLOXHUB står bag, samler viden fra det tværfaglige forskningsnetværk Circular Built Environment Network. Det bestående af femten industrielle ph.d.-studerende og fire store forskningsprojekter inden for det cirkulære byggede miljø.
I publikationen præsenteres tre års forskningsresultater, der peger på nødvendigheden af et paradigmeskift i byggeindustrien hen imod en cirkulær økonomi, hvor bæredygtige praksisser kræver samarbejde på tværs og inddragelse af alle interessenter.
Herudover vises hvordan byggeindustrien skal reagere på klima- og biodiversitetskrisen ved at ændre brugen af materialer og forholdet til økosystemerne.
Et af hovedbudskaberne er nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem industrien og akademia. Det illustreres gennem samarbejdet mellem Circular Built Environment Network, universiteter, forskningsinstitutioner og industrien, hvor forskningsresultaterne hurtigt kan tages i brug af virksomhederne, og som er med til at øge branchens konkurrencedygtighed.
Publikationen sammenfatter under 3 hovedtemaer 10 særlige læringspunkter, og repræsenterer et vigtigt skridt mod at tackle udfordringerne i den danske byggebranche ved at fremme cirkularitet gennem tværfagligt samarbejde og vidensdeling.
Kilde: Bloxhub