280.000 restaurerede it-enheder, som ellers skulle skrottes, er endt en række østeuropæiske uddannelsesinstitutioner via det danske genbrugskoncept 3stepIT.
På nogle områder er Danmark og danskerne blandt de grønne pionerer, mens det kniber gevaldigt på andre. Et af områderne er elektronikaffald.
Med en årlig produktion af elektronikaffald på 22,4 kilo per indbygger ligger Danmark i den kedelige ende af statistikkerne. E-affald er typisk produkter som tv, laptops, telefoner og for eksempel elektrisk køkkenudstyr og legetøj. Alene i Danmark kasserer vi cirka 100.000 ton elektronik om året, og blot 17 procent af verdens e-affald bliver indsamlet og genbrugt.
Ved at renovere og videresælge ellers udtjente it-enheder arbejder 3stepIT for at nedbringe mængden af elektronikaffald, og alene i 2023 har den danske virksomhed leveret 700.000 it-enheder, der ellers var blevet skrottet. 40 procent af udstyret – svarende til cirka 280.000 enheder – har fået nyt liv i Polen, Rumænien, Tjekkiet, Bulgarien og Slovakiet blandt andet på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
– Vi er hvert eneste år med til at sikre øget adgang til teknologi i en række østeuropæiske lande, hvor brugte tablets og computere gør det muligt for rigtig mange at få gavn af og tage del i af den teknologiske udvikling, siger Lasse Garby, der er dansk landechef for 3stepIT og understreger:
– Der er ingen tvivl om, at elektronisk affald medfører betydelige miljømæssige problemer, som kun ser ud til at blive større fremadrettet. Ved at forlænge levetiden på produkterne undgår vi at skrotte rigtig meget it-udstyr og kan dermed være en del af løsningen.
3stepIT arbejder udelukkende sammen med trading partners, der lever op til EU’s WEEE-direktiv, som har til formål at begrænse uhensigtsmæssig bortskaffelse af elektronikaffald.
For at gøre det lettere for virksomheder at få et overblik over den CO2-udledning, der er forbundet med indkøb og brug af it-enheder, har 3stepIT lavet en bæredygtighedsberegner. Her kan man indtaste, hvor mange enheder, virksomheden bruger, og få beregnet hvor meget henholdsvis CO2-udledning og elektronikaffald, der kunne være undgået ved at vælge en cirkulær løsning.
– Med det kommende CSRD-direktiv, der træder i kraft i 2024, er der lige nu et særlig stort incitament for virksomheder til at nedbringe deres miljøpåvirkning. Der skal med andre ord træffes mere bæredygtige valg på den overordnede palette, og ved at genanvende it-udstyr er man som virksomhed med til at sætte fokus på den cirkulære tilgang, når der skal købes nyt it-udstyr, siger Lasse Garby.
Kilde: 3stepIT