LS Control A/S

Industrivej 12
4160 Herlufmagle
Telefon:
55505554
Hjemmeside:

LS Control team

Siden 1969 har vi leveret elektronik til ventilationsstyring og regulering samt ventilationskontrol baseret på vores egne teknologi platforme.

Omdrejningspunktet er vores udviklingsafdeling og lokale produktion. Det er her nye produkter kommer til. Vores fokus er at udvikle højkvalitets-, energioptimeret og energioptimerende elektronik, der understøtter dine produkter og løsninger.

Som en forlængelse af udviklingsafdelingen har vi også eget testudstyr. Det sikrer, at vores produkter altid er gennemtestede og som minimum overholder gældende krav og standarder.

Standardprodukter til installatører og montører

I vores standard produkt program finder du diverse alarmer, som f.eks. trykvagter, CO2 alarmsystem og et meget bredt program af styringer, reguleringer, potentiometre samt sensorer til både kanal og vægmontage. Tag et kik i vores online produktkatalog. Du finder det ved at trykke på ’lscontrol.dk/produkter’. Produkterne bestiller du hos din foretrukne grossist (Lindab, Øland, Solar, Lemvigh-Müller eller Brdr. AO Johansen).

Du er altid velkommen til at ringe til os på 5550 5550, hvis du er lidt i tvivl om hvilket produkt, du skal vælge til opgaven. Eller du ønsker yderligere oplysninger om produkterne.

Specialprodukter til fabrikanter

Vi har gennem årerne udviklet vores kompetencer i udviklingsafdelingen, så vi i dag er højt specialiseret indenfor hardware, software og apps til en lang række brancher. Derfor leverer vi styringsplatforme og andet elektronik til mange store fabrikanter af varmepumper, ventilationsanlæg, laboratorie-udstyr, køkkenmaskiner, brandventilationsanlæg og meget andet.

Udover at levere elektroniske styringer, sensorer, betjeningspaneler, displays mm., så har vi også en række online værktøjer samlet i vores LS SmartConnect koncept. Udover bruger-apps finder du flådestyringssystemer for både PC og som app samt konfigurations apps, der gør installation og idrifttagning super enkel. Disse online værktøjer kan designes ind i styringen fra start. Eller, hvis du har en styring med ModBus, leveres som add-on gennem vores LS GateWay.

Se eksempler på vores teknologiske platforme, klar til at blive tilpasset dine krav – klik fabrikantprodukter.

Skal vi tage en uformel snak om muligheder og fremtidigt samarbejde?  Send din forespørgsel til lsc@lscontrol.dk eller giv os et ring på 5550 5550, så får du din helt egen kontaktperson hos os.


Udgivet af LS Control A/S