
Business Development Manager Casper Christiansen er blevet forfremmet til CSO Advansor med virkning fra 1. marts 2025.
Casper Christiansen har mere end ni års erfaring i Advansor i forskellige roller inden for salg og service og overtager nu det fulde ansvar for salgs- og serviceorganisationen med rapport til Advansors administrerende direktør Kristian Breitenbauch.
– Casper har mere end 20 års erfaring fra køle- og varmebranchen og har stærke medarbejder- og kunderelationer på tværs af vores organisation og markeder, siger Kristian Breitenbauch.
– Jeg er sikker på, at han vil fortsætte de stærke salgsresultater og kundefokus.