Data er det nye sort eller måske nærmere grønt? På vejen mod lettere adgang til forsyningsdata har vi udviklet og gennemført forskellige demonstrationer af testfaciliteten Bygningshubben, der både viser spændende muligheder, men også nogle begrænsninger
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Af Christian Holm Christiansen og Oliver Daniel Hvidtfeldt Jakobsen, Teknologisk Institut, Maria Christina Rizzo, Teknologisk Institut (tidligere Tekniq Arbejdsgiverne), Jørgen Rose og Jesper Kragh, Build, Aalborg Universitet
Efterhånden som forsyningsdata er blevet fjernaflæste, er der en stigende forventning om, at data skal ud at arbejde for at skabe værdi for slutkunderne og deres samarbejdspartnere. På den baggrund etablerede Energistyrelsen og Klimadatastyrelsen (tidligere SDFI), i samarbejde med Aarhus Kommune, Kredsløb og Energinet.dk, testfaciliteten ”Bygningshubben” i første kvartal 2022. Det overordnede formål med faciliteten var:
• at samle og udstille data om bygninger, deres el- og fjernvarmeforbrug og lokale vejrforhold.
• at høste erfaringer i forhold til udstilling og tilgængeliggørelse af disse data.
• at fremme energieffektivisering ved brug af data.
• at danne grundlag for aktivering af bygningernes fleksibilitetspotentiale.
Testfaciliteten var lokalt forankret i Aarhus, hvor Aarhus Kommune og forskellige boligselskaber indvilgede i at stille forsyningsdata i timeopløsning, offentligt til rådighed for en række bygninger. Kombineret med vejrdata fra DMI for tre lokale vejrstationer, adgang til bygningsdata i BBR og energimærker i EMO-databasen gav det samlet set og på papiret et fantastisk datasæt. Det var desuden muligt at tilgå forsyningsdata digitalt via API.
Bygningshubben leverede data frem til og med første kvartal 2024, men er nu midlertidigt lukket på grund af projektudløb og udløbne aftaler om testfaciliteten. Klimadatastyrelsen arbejder på at skabe rammerne for, at den kan åbnes igen med nye dataleverandører.
Anvenderprojekter
I forbindelse med Bygningshubben etableredes en række anvenderprojekter, hvor projektet ”Bygningshub – Data til den grønne omstilling” var det største. Anvenderprojekternes formål var at udvikle værktøjer og demonstrere mulighederne i adgang til de detaljerede data.
”Bygningshub – Data til den grønne omstilling” fokuserede på to grupper af anvendere:
1. Bygningsejere og administratorer
2. Vvs-virksomheder.
For bygningsejere og administratorer blev der afholdt to workshops i samarbejde med henholdsvis Energispring Aarhus og Energispring København. Den ene workshop fokuserede på etageboligejendomme og primært anvendelsen af fjernvarmedata og den anden workshop fokuserede på kontorejendomme og elforbrug. Et væsentligt udbytte fra de to workshops var, at anvenderne havde relativt lidt tid til at orientere sig i energidata i dagligdagen, og at en rimelig frekvens for at modtage information var hver 3. måned eller i form af alarmer/meddelelser, når der var noget konkret at forholde sig til. Et andet input var, at modtageren af information om energidata i organisationen ikke altid var den rigtige, og at der derfor blev reageret for sent på vigtige hændelser. En mere åben og digital adgang til data og værktøjer vil derfor give flere (og de rigtige) i en organisation de samme muligheder for at tilgå data. Endelig var der et behov for i højere grad at kombinere økonomi og energidata, ligesom konkrete benchmarks var efterspurgte. Derfor fokuseredes på to værktøjer til ejere/administratorer:
• Kvartalsrapporter for el- og varmedata
• Benchmarks for etagebolig- og kontorejendomme.
I forhold til vvs-virksomhederne faciliterede Tekniq Arbejdsgiverne en følgegruppe, der leverede input om, hvilke oplysninger og data som er relevante for virksomhederne ved kundekontakten enten i forbindelse med tilbudsgivning eller ved servicebesøg. Disse input dannede grundlag for udvikling af et værktøj med fokus på:
• Fjernvarmeservice af installationer
• Optimering i forhold til afkøling og fejlfinding
• Bygningens energisparemuligheder
• Oplysninger til brug for konvertering.
Værktøjet til vvs-virksomhederne har fået navnet BygningsTjek.
Kvartalsrapporter
Mange fjernvarmeselskaber arbejder på at reducere returtemperaturen fra kundernes bygninger og understøtter det med motiverende tariffer. Tarifferne kan være skruet sammen på mange forskellige måder hos de forskellige fjernvarmeselskaber. I Aarhus har fjernvarmeselskabet Kredsløb en tarif, der er baseret på et gebyr eller en bonus, der afhænger af den gennemsnitlige målte returtemperatur i afregningsperioden:
– Bonus for lav returtemperatur (under 30°C)
– Neutral returtemperatur (fra 30°C til 40°C)
– Gebyr for høj returtemperatur (over 40°C).
Afregningsperioden for større bygninger er normalt kvartalsvis. Imidlertid ender regningen for en for høj returtemperatur typisk i bogholderiet som pdf-fil og opdages måske først efter flere kvartaler med højt gebyr eller fortsætter uden videre ind i fordelingsregnskabet og ud til den enkelte lejer. Ved at anvende åbne fjernvarmedata kan flere interessenter få mulighed for at registrere og reagere aktivt på den hændelse eller de omstændigheder (adfærd, installationer, bygning mv.), der er skyld i den høje returtemperatur.
I projektet har vi derfor afprøvet et format for kvartalsrapporter, hvor de data, der gør det muligt at beregne den gennemsnitlige returtemperatur hentes i Bygningshubben sammen med BBR-oplysninger om bygningerne. Motivationstarifferne ligger ikke digitalt tilgængelig, men er tilføjet værktøjet manuelt. Rapporten for 3. kvartal fremgår af figur 1 for en portefølje af seks bygninger. Rapporten lægger sig op ad det design, Energispring Aarhus anvender til deres årsrapporter, men fokuserer specifikt på returtemperaturforholdene og den afledte økonomi.
Figur 2 viser et forstørret udsnit af rapporten med den akkumulerede udgift for hhv. hele 2022 og for 2023 til og med 3. kvartal. Der, hvor udgiften for 2023 er markeret med rødt, er gebyret allerede højere, end det var i 2022. Der, hvor markeringen er gul, betales der gebyr, men udgiften har endnu ikke nået samme niveau som i 2022. For felter markeret med grønt, betales der ikke gebyr.
Umiddelbart er den samlede udgift relativt beskeden for de seks bygninger. For bygningen med højest gebyr, 3.927 kroner i 2022, svarer gebyret til cirka 2,5 kr./m2/år. Kvartalsrapporten er afprøvet for bebyggelser i Alboa og Boligforeningen Ringgårdens porteføljer, og der er for en enkelt bebyggelse registreret et gebyr på 3,6 kr./m2/år. Råderummet til investeringer, der kan optimere returtemperaturen alene baseret på det sparede årlige gebyr, kan vurderes i forhold til sådanne nøgletal.
Energispring København har tidligere arbejdet med elbenchmarks, og i dette projekt har vi taget udgangspunkt i det tidligere arbejde. I forhold til elforbrug har der været fokuseret på kontor- og administrationsbygninger. Igen er der taget udgangspunkt i kvartalsopgørelser, og der er udarbejdet et rapportværktøj, der viser elforbruget for den samlede portefølje af bygninger for det aktuelle år (2023) og det foregående år (2022). Elforbrugsdata er hentet via Bygningshubben/ElOverblik for 12 kontorbygninger og den bygning, der bruger mest (MAKS) og mindst (MIN) er fundet. Kontorbygninger har en karakteristisk ugeprofil, der reflekterer bygningens brugstid og kan afsløre højt eller uhensigtsmæssigt elforbrug, men også potentialer for et fleksibelt energiforbrug. Vi har brugt det specifikke effektoptag, også kaldet effekt-intensiteten, til at vise og sammenligne en aktuel bygning med henholdsvis MAKS-bygningen og MIN-bygningen, se figur 3. Bygningsarealet er hentet fra BBR. Endelig har vi defineret nogle gennemsnitsværdier ud fra profilerne for forskellige tidsintervaller, som kan bruges som benchmarks, se figur 4. Alle beregningerne er baseret på gennemsnitlige timeværdier for de 168 timer, der er for hver uge i løbet af et kvartal.
Af figur 3 ses, at den aktuelle bygning (blå streg) har en lidt længere brugstid og et forbrug i brugstiden, der er 25-30 procent højere end MIN-bygningen (grøn streg). Natforbruget (kl. 00:00 til kl. 06:00) er mere sammenligneligt. Det ses også, at MAKS-bygningen (rød streg) både har et væsentligt højere forbrug i brugstid og om natten, hvilket blandt andet skyldes et stort basisforbrug til it og et ventilationsanlæg med køling. Så en af konklusionerne er også, at baseres benchmark på en væsentligt større pulje af kontorbygninger, kan bygningerne puljes og kategoriseres efter deres installationer, alder mv., så det er lettere at sammenligne elforbruget med en sammenlignelig bygning.
Der er fortsat masser af udfordringer i forhold til at koble elforbrug med bygningsareal. Dels kan der være flere elmålere i det samme bygningskompleks med forskellig adgangsret, dels kan der være blandet anvendelse i kontorbygningerne, for eksempel både bolig og erhverv, som kan forstyrre billedet. Vi havde også en idé om at involvere elpriser, tariffer, skatter og afgifter på timebasis, men flere i følgegruppen mente, det var unødvendigt, da man i forhold til investeringer og rentabilitetsberegninger hellere vil bruge en fast gennemsnitspris for el. I to af bygningerne blev der efterfølgende foretaget en bygningsgennemgang og en ”SRI-mærkning” for at afdække besparelses- og fleksibilitetspotentialet.
Benchmarking
Hvor kvartalsrapporterne har fokus på det løbende fjernvarme- og elforbrug, herunder også bygningernes evne til at afkøle fjernvarmevandet, så kan Bygningshubben også anvendes til at etablere og vedligeholde mere statiske og enkle benchmark for bygninger. I projektet har vi fokuseret på at tilpasse det eksisterende web-værktøj BEE (https://bee.build.dk/).
BEE’s formål er at tilbyde databaseret benchmarking for bygningers forbrug af energi og ressourcer, og målgruppen er de enkelte bygningsejere og -administratorer, men også rådgivere og udførende, der har brug for at holde beregnede energi- og ressourceforbrug op mod faktiske data. BEE-værktøjet har en åben del, der giver adgang for alle, og en mere detaljeret afdeling, som er tilgængelig for bygningsejere og -administratorer, der har leveret data. De nye egenskaber i værktøjet er:
• Udvidelse af BEE’s fokusområde, så det også omfatter kontorejendomme (hidtil har det udelukkende omfattet etageboligejendomme). Der er også udviklet nye filtre til at sortere kontorejendomme på baggrund af forskellige karakteristika.
• Funktion til at hente data fra Bygningshubben eller anden digital platform via API samt opdatering med nye ejendomme fra Bygningshubben.
• Udnyttelse af lokale klimadata fra DMI til (graddage-)korrektion. Der er cirka 10 procent forskel mellem den lokalitet med flest og den med færrest graddage i Danmark. Der korrigeres ud fra postnummer og data normaliseres svarende til BE18’s klimadataprofil. Det betyder, at data anvender samme reference som energimærkeberegningen og kan bruges i sammenligning.
• Ny og opdateret brugerflade, blandt andet med visning af det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug for bygninger med samme energimærke, se figur 5.
• API udviklet til at kunne integrere BEE’s benchmarks i anvendernes egne digitale værktøjer. Der er adgang til de benchmarks, der er tilgængelige på den åbne del af BEE-værktøjet.
BygningsTjek
I forbindelse med udviklingen af værktøjet BygningsTjek blev vvs-virksomhederne præsenteret for et inspirationskatalog med tilhørende regneark, der viste forskellige anvendelser af data fra Bygningshubben i forhold til fjernvarme, BBR og klimadata. Ud fra regnearkene og følgegruppens input blev der udarbejdet en demoversion af det webbaserede værktøj, som blev testet af fire vvs-virksomheder, inden den endelige version blev publiceret på Tekniq Arbejdsgivernes hjemmeside (https://www.tekniq.dk/brancheviden/fagomraaderne/bygningstjek/).
BygningsTjek-værktøjet er delt op i to dele. Den ene del forudsætter løbende adgang til fjernvarmedata fra API, som demonstreret i Bygningshubben. Den anden del er designet til at kunne køre udelukkende med adgang til BBR og DMI, som kan tilgås uden om Bygningshubben. I begge tilfælde har der været fokus på, at værktøjerne skal være simple og målrettet vvs-opgaverne.
Ud fra en simpel søgning på bygningens adresse får vvs-virksomheden hurtigt adgang til følgende BBR-data:
• Anvendelse
• Byggeår
• Beboelsesareal
• Erhvervsareal
• Varmekilde
• Supplerende opvarmning.
BygningsTjek giver derefter forskellige beregningsmuligheder. Uden adgang til Bygningshubbens fjernvarmedata er det muligt at indtaste et kendt energiforbrug for en given periode. Perioden behøver ikke at være præcist et år, da beregningskernen ved hjælp af DMI-data kan korrigere forbruget, så det passer til et helt kalenderår og desuden kan relatere det til normalåret.
Resultatet af et beregningseksempel fremgår af figur 6. For en etageboligejendom fra 1968 er der noteret et forbrug på 195.350 kWh i perioden 1. februar 2023 til 10. januar 2024. Værktøjet beregner derefter først det samlede årlige forbrug og korrigerer efterfølgende til normalåret. Derudover beregnes forbruget i kWh per kvadratmeter, som kan relateres til lignende bygninger i BEE-værktøjet. Endelig gives et databaseret estimat på det faktiske ”dimensionerende” varmebehov i bygningen, som for eksempel kan holdes op mod den samlede installerede radiatorkapacitet og dermed give et bud på potentialet for at sænke varmekurven i fjernvarmeinstallationens styring. Med adgang til data fra Bygningshubben er der flere funktioner tilgængelige. Her vil det for eksempel være muligt at sammenligne varmeforbruget for de tre sidste år, samt se fremløbs- og returtemperatur og årsafkølingen – både i tabeller og visualiseret med kurver hen over året.
Konklusioner og anbefalinger
Projektet har, udover forskellige nye anvendelige værktøjer, særligt bidraget til at høste erfaringer med adgang og tilgængelighed af data. Datadiskussionen i projektet har særligt kredset om to temaer:
1. Frisættelse af data
2. 3. parts adgang til data.
Omkring frisættelse af data er hovedtanken, at der skal gives adgang til mange data fra mange målere og forbrugere på én gang, hvilket fordrer en vis form for anonymisering og i nogle tilfælde aggregering af data for ikke at komme i karambolage med for eksempel GDPR. De frisatte data er velegnede til større analyser og måske også i et vist omfang til udvikling af generelle forretningsmodeller, men alle forbeholdene, som kan være helt relevante, kan bremse udviklingen. I forhold til den konkrete forretning mellem en serviceudbyder og en bygningsejer/administrator er det derfor også vigtigt at have fokus på 3. parts adgang til data og smidige procedurer for etablering af aftaler mellem parterne. Det er platformen ElOverblik kommet et stykke ad vejen med, men det kan blive bedre, og der er brug for lignende standardiserede procedurer for de øvrige forsyningsarter.
I projektet har vi desuden oplevet forskellige udfordringer i forhold til identificering af bygningsareal og sammenhængende målere. Der er generelt et stort behov for en sikker kobling mellem bygninger, bygningsarealer og måler-ID. Det kunne måske indgå som en del af BBR-registret, men vil også kræve noget benarbejde lokalt i felten, der hvor oplysningerne ikke findes eller ikke er tilgængelige.
Derudover kan vi se en række andre behov, der vil kunne gøre data mere anvendelige og de forskellige værktøjer skalérbare:
• Mere ensartede dataformater for fjernvarme (som der heldigvis er forskellige tiltag i gang på blandt andet hos Center Danmark). Her kan også nævnes mulig digital adgang til fjernvarmepriser og de mange forskellige motivationstariffer og afregningsformer, der er gældende samt måske også digitalisering af elementer af fjernvarmeselskabernes tekniske leveringsbestemmelser (temperaturer, disponibel trykdifferens mv.).
• Bedre anvendelse af oplysninger om installationer i energimærkerne, hvis de var mere standardiserede og fyldestgørende. Det tapper også ind i en diskussion om opdaterede og dynamiske energimærker.
• En diskussion og en udredning om anvendelse af forskellige metoder til klimakorrektion (graddagekorrektion) i forskellige situationer (der er forskellige fordele ved forskellige metoder) og hvordan vi omregner mellem metoderne.
Disse anbefalinger og projektet blev præsenteret på en temadag den 21. marts 2024, hvor også Energistyrelsen deltog med præsentation af det nye Forsyningsdigitaliseringsprogram, som blandt andet skal bringe stafetten videre fra Bygningshubben.
Yderligere uddybning om de forskellige værktøjer og projektets resultater kan findes på hjemmesiden: http://www.teknologisk.dk/46270.
Påskønnelse
Projektet har involveret Teknologisk Institut, Build ved Aalborg Universitet, Tekniq Arbejdsgiverne, Knowit, Energispring Aarhus, Energispring København og Energistyrelsen. Projektgruppen vil derudover gerne takke alle, der har deltaget i følgegrupperne og bidraget til opklaring eller afklaring af forhold omkring data. Grundejernes Investeringsfond og Realdania har støttet projektet.
