Har du forstand på varmepumper? Og trives du på landevejen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Key Account Manager hos METRO THERM.
Har du erfaring med rådgivning og salg af varmepumper, trives du i rollen som ”sælger i marken”, og kender du allerede til VVS-branchen – så er det måske dig, vi søger til stillingen som varmepumpesælger hos METRO THERM.
Din primære opgave er at rådgive om og sælge varmeløsninger/varmepumper. Det er dermed dig, der:
- Rådgiver og sælger varmepumper til eksisterende kunder og beslutningstagere som typisk er VVS Installatører.
- Udbygger kundekredsen med nye kunder.
- Følger op på salget.
- Afholder temadage for VVS-installatører og grossister.
- Rådgiver, vejleder og informerer kunderne om produkternes egenskaber samt om den samlede løsning.
Dine primære snitflader er VVS-installatører og grossister i Midt- og Nordjylland med udgangspunkt fra din egen bopæl.
Løsnings- og resultatorienteret kørende sælger
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du har relevant erfaring fra VVS-branchen kombineret med et kunde- og salgsorienteret mindset.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. I stedet vægtes det højere, at du:
- Har kendskab til og forståelse for, hvordan varmepumper fungerer, og at du har erfaring med rådgivning og salg af varmepumper.
- Trives i et job som sælger i marken – du skal kunne lide at være ude hos kunden, da det er her, dine primære opgaver og kræfter bruges og her, resultaterne kommer i hus.
- Evner at skabe tillid blandt kunderne og i samarbejde med dem sikre, at de får den rigtige løsning.
Lyder det som noget for dig?
Så kan du læse meget mere om stillingen og søge lige her.
Ansøgningsprocessen varetages af Searcher og ved eventuelle spørgsmål og yderligere information til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lars Behrndt Andersen på telefon +45 2143 2196 eller lba@searcher.dk.