
Er du installatør hos Danmarks største installatørkæde, Bedre Bad – Bedre Energi? Så har du fra i dag også mulighed for at forhandle med Genvex’ energieffektive og grønne ventilationsløsninger. Det sikrer ny aftale.
Vi er stolte af at kunne annoncere et nyt samarbejde med Bedre Bad – Bedre Energi – Danmarks største kæde af autoriserede installatører.
Samarbejdet betyder, at alle Bedre Bad-installatører nu får mulighed for at tilbyde effektiv ventilation fra Genvex til kunder over hele landet.

Videreførelsen af et allerede godt samarbejde
Vi har i flere år haft et stærkt samarbejde med Bedre Bad i salget af METRO THERM varmeløsninger – og nu udvider vi altså produktporteføljen og gør vores ventilationsløsninger direkte tilgængelige gennem Bedre Bad – Bedre Energi.
Vi ser frem til et spændende samarbejde og til at tilbyde innovative og grønne ventilationsløsninger til et nu endnu større marked.