Vær med i de mest aktuelle debatter om bæredygtigt byggeri

Der er mange debatter og dilemmaer inden for bæredygtigt byggeri. Hvordan får vi for eksempel gjort bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi mere tilgængelig? Hvordan sætter vi byggeriet på skrump? Og hvordan ved vi om det, vi bygger, reelt er bæredygtigt?

Building Green København den 3.-4. november kan du være med i mange spændende og aktuelle debatter sammen med fagfolk fra hele branchen. Du kan stille spørgsmål direkte til paneldeltagerne, og du kan være med til at nuancere debatterne med dine perspektiver.

Vil du høre mere og deltage i debatterne? Så tilmeld dig dig gratis på forhånd.

Debat faciliteret af Arkitektforeningen: Benspænd i forhold til bæredygtige og tilgængelige boliger
Hvordan får vi gjort bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi mere tilgængelig? Hvis vi skal nå målet om en betydelig reduktion af byggeriets klimabelastning, så er det vigtigt, at vi kan skabe bæredygtige boliger, som den store bredde kan betale. Vær med i debatten om, hvad der lige nu spænder ben for at få bredt bæredygtigt byggeri mere ud.

Debatdeltagere:
Kasper Guldager Jensen, medstifter, Home.earth
Haris Hasenbegovic, arkitekt, Sleth – vinder af Arkitektforeningens prisopgave Udsyn
Moderator: Natalie Mossin, institutleder, Institut for Bygningskunst og Teknologi

Debat faciliteret af Det Kongelige Akademi og WE BUILD DENMARK: Absolut bæredygtighed
Vi har brug for ny praksis, så vi kan bygge og renovere uden at belaste miljøet. Hvordan ved vi om det vi bygger reelt er bæredygtigt? Vi udfordrer 2 eksperter til at svare på spørgsmålet ”Hvad er absolut bæredygtighed i byggeriet?” og inviterer 2 udførende arkitekter til at vise os det projekt de har arbejdet med, der kommer tættest på.

Paneldeltagere:
Anne Beim, professor, Det Kongelige Akademi
Morten Birkved, professor, Syddansk Universitet
Jakob Strømann-Andersen, Director of Innovation and Sustainability and Partner, Henning Larsen Architects
Kristoffer Tejlgaard, stifter, Atelier Kristoffer Tejlgaard
Moderator: Natalie Mossin, institutleder, Det Kongelige Akademi

Danske Arkitektvirksomheder: Byggeriet på skrump!
Nye krav til bæredygtighed, et reduceret forbrug af CO2 og ressourcer i byggeriet kræver både omtanke og livscyklusvurderinger. Det kræver, at vi bygger klogere med materialer, der holder længere, med materialer der helt eller delvist bruges igen. Byggeriet skal simpelthen på slankekur! Vær med debatten om byggeriets ”menu” og ”motionsplaner”.

Debatdeltagere:
Jan Schipull Kauschen, arkitekt MAA, partner, Vandkunsten
Jesper Kort Andersen, projektchef, Lejerbo
Dorthe Mathiesen, chef, Dansk Beton
Lene Espersen, administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Moderator: Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent for bæredygtighed, Danske Arkitektvirksomheder

Find de debatter du ikke vil gå glip af i programmet

Tilmeld dig gratis i dag