Bag en vellykket montering af et ventilationsanlæg ligger et godt produkt, der løser problemerne og er nemt at betjene. Begge ting kendetegner Genvex’ ventilationsanlæg, forklarer Per Norrland, der ejer installationsfirmaet sundthus.dk.
– Folk er enormt tilfredse, fordi de får løst de presserende problemer, der er i en bolig uden ventilation, med det samme. Det betyder bl.a., at de allerede dagen efter opsætningen ikke længere skal gå rundt og tørre vinduerne af med et håndklæde, fordi vandet driver ned ad dem.
Hvad karakteriserer ellers ventilationsanlægget?
– Det er hverken større eller mindre end andre anlæg. Og det tager lige så lang tid at installere. Men den nemme betjening gør, at brugeren på bare én knap kan skrue op og ned for ventilationen. Ved andre anlæg kræver det flere kommandoer, og det kan være svært at overskue. Har man spørgsmål og brug for hjælp, er der en hjælpefunktion på forsiden af brugerpanelet. Den funktion finder man ikke i mange af konkurrenternes anlæg.
Hvilke specifikke problemer løser ventilationsanlægget for dine kunder?
– For flertallet handler det om at komme manglende udluftning, herunder fugt og særligt dug på vinduerne, til livs. Ofte har folk købt et gammelt hus fra 60’erne eller 70’erne. Så begynder de at energirenovere ved at efterisolere, indsætte nye vinduer og måske nye lofter og dampspærre. Nu bliver huset helt tæt uden naturlig ventilation. Huset kan ikke ånde, og pludselig blive det som at bo i en plasticpose.
– Hvis indeklimaet er ringe, kan det være til skade for boligen og beboerne. Skimmelsvamp, der er tegn på råd i boligen, kan også ramme folk på helbredet. Husstøvmider er et tredje problem. Både skimmelsvamp og husstøvmider kræver luftfugtighed over 45 procent. Vi minimerer levevilkårene for disse, da luftfugtigheden i boligen kommer under de 45 procent i vinterperioden, med et Genvex-anlæg. Af de boligejere der kontakter os, har 95 procent problemer med dårligt indeklima og dermed alle de udfordringer, som vi kender.
På en skala fra 1-10 i hvor høj grad lykkes det Genvex’ ventilationsanlæg at løse disse problemer?
– Vi ligger på 10.
Se vores ventilationsanlæg HER