Tilbehør med ModBus til dit CTS/BMS anlæg

I takt med at bygninger bliver smartere og kravene til energieffektivitet skærpes, spiller CTS/BMS-systemer en afgørende rolle i moderne ventilationssystemer. Vi har udviklet en række produkter med ModBus protokol, der kan indgå i disse systemer og optimere komfort og energiforbrug i de separate rum. Foruden en ventilationsalarm til procesventilation, der også kan indgå i systemet.

F.eks.:

LS Control PressureBox m/u display

PressureBox findes I flere forskellige udgaver med 1 eller 2 tryktransducere indbygget og med eller uden display og i mange trykområder. PressureBox har også en simpel konstanttrykregulator indbygget. Ved indtastning af K-faktor er det muligt at måle luftgennemstrømning i stedet for tryk. PressureBox kan indstilles og aflæses via ModBus, hvilket gør det til en alsidig tryk- eller luftgennemstrømningsmåler i dit ventilationssystem.

LS Control ModBus Sensor

ModBus Sensorer er kombinationssensorer, der kan måle enten en CO2, temperatur og luftfugtighed eller kun temperatur og luftfugtighed. Signalerne transmitteres via ModBus til dit CTS/BMS for regulering af indeklimaet. ModBus sensorerne er vægmonterede fortrådede sensorer i et meget diskret design.

LS Control Wireless

Trådløse sensorer ligesom Modbus sensorerne er de trådløse sensorer kombinationssensorer. Kombinationerne er de samme, nemlig CO2, temperatur og luftfugtighed eller kun temperatur og luftfugtighed. Signalerne transmitteres trådløst til en receiver, der omsætter signalerne til ModBus protokol, der kan benyttes i dit CTS/BMS. En receiver kan behandle op til 16 trådløse sensorer.

LS Control Ventilationsalarm EP2

Alarm EP2 er meget mere end blot en ventilationsalarm. Alarm EP2 kan benyttes til overvågning af tryk, temperatur (NTC) eller et 0-10V signal fra en sensor, f.eks. flow. Alarm EP2 kan både benyttes med og uden ModBus opsætning og leveres til enten 24V eller 230V forsyning. Begge modeller med batteri backup.

Se hele vores produktprogram på lscontrol.dk/produkter’, hvor det også er muligt at downloade produktblade og vejledninger. Samt finde forhandler.