Et moderne varehus havde brug for en moderne kanalløsning, der passede til skandinavisk design
Æstetik og komfort var vigtige faktorer, da interiørkæden, Skeidar, byggede nyt varehus i Trondhjem. Tekstilkanaler var den ideelle løsning pga. det elegante design, jævn og lydløs luftfordeling og systemets fleksibilitet.
- Jævn, trækfri luftfordeling
- Lydløs for optimal komfort
- Lave investerings- og driftsomkostninger
- Let vedligeholdelse og lavt energiforbrug
- Fleksibelt design sikrer ubegrænsede
muligheder for placering af udstillede genstande
Baggrund
Da Skeidar skulle åbne nyt varehus i Trondhjem, var målet at blive en éner på møbler og interiør på det lokale marked. De havde behov for mere plads for bedre at kunne integrere møbler, boligindretning og interiør, og ønskede at skabe en mere hjemlig stemning i udstillingen.
Det nye varehus bestod af 10.000 m3 med møbler og interiør i to etager, og bød på mange forskellige stilarter for at understøtte Skeidars ønske om at blive den førende interiørbutik i Trondhjem.
Tekstilbaseret ventilation fra FabricAir blev valgt pga. systemets fleksibilitet og æstetik, og det høje komfort-niveau, det skaber i opholdszonen.
Løsning
Løsningen består af kanaler i hvid FabricAir Combi 70 med Type 8 ophæng der skaber et æstetisk look, som matcher det lette skandinaviske design. Flowmodellen, NozzFlow™, sikrer stor luftudskiftning uden støj og trækgener, og skaber optimal komfort for de besøgende, hvilket understøtter den hjemlige følelse i udstillingen.
Tekstilkanaler har et lavere energiforbrug end de konventionelle løsninger i metal og de er også med til at forbedre akustikken i udstillingen. Resultatet er en æstetisk, energivenlig løsning med optimal komfort i opholdszonen. Det fleksible systemdesign gør det nemt at ændre i butikkens layout og udstillingsområder.
Læs mere om FabricAir-løsninger til detailhandlen her.