Store energibesparelser at hente med RetroFIT+

Bygninger står for op mod 40 % af verdens samlede energiforbrug. Derfor er det vigtigt at reducere bygningers energiforbrug for at nå FN’s klimamål. Her er HVAC-installationerne en central kilde til energibesparelser. Anlæg der er bare 5-10 år gamle, kan nemt gøres mere energieffektive, fordi der er sket mange forbedringer af komponenterne de seneste år.

RetroFIT+ gør renovering til besparelser

Der kan hentes attraktive besparelser, når man alligevel skal renovere HVAC-anlæg. Belimo har netop lanceret RetroFIT+, der sætter fokus på at forbedre anlæg: ”Ofte skifter man blot én til én – en gammel sædeventil med en ny sædeventil magen til – man udskifter ”plejer” med ”plejer”, hvis man kan sige det på dén måde,” siger Belimo Danmarks direktør, Ole Fornill, som ser mange fordele og energibesparelser, hvis man bryder vanen:

I stedet for kun at udskifte en enkelt ventil, skal man måske kigge på helheden,”, foreslår han og anbefaler, at man tager en mental tur op i helikopteren for at se på hele anlægget – også for at opnå fordele på langt sigt: ”Hvis vi sætter smarte ventiler ind, kan vi bedre leve op til de energikrav, der er på vej lige om lidt.

Opdatér og spar op til 20 %

Hvor stor en indsats, man vil gøre, afgør også, hvor meget man kommer til at spare. Det kan blot være en let opdatering af komponenter, hvor man f.eks. erstatter gamle utætte sædeventiler med moderne, pålidelige kugleventiler. Kugleventilerne er selvrensende og holder derfor tæt i hele deres levetid, og alene dét giver energibesparelser. Det giver også bedre rumkomfort, fordi vandet i HVAC-anlægget løber derhen, hvor der er brug for det, og ikke ud gennem utætte ventiler. En opdatering kan spare op mod en femtedel af energiforbruget – og på driftsbudgettet.

Opgradér og spar op til 35 %

Et lidt større skridt er et opgradere HVAC-anlægget til nyere løsninger. Det kan for eksempel være med lineariserede reguleringsventiler. Eller ved at integrere sensorer og rumfølere, der leverer data i realtid, som varme og ventilation kan styres efter. Så bruger hver zone ikke mere varme- eller ventilationsenergi, end der er behov for. For eksempel behøver kontorbygningen ikke samme varme og ventilation på en stille søndag som på en travl hverdag. En opgradering kan spare omkring en tredjedel af energiforbruget.

Optimér og spar op til 55 %

De største energibesparelser opnår man ved at optimere anlægget. Det vil sige, at man kigger kritisk på helheden og gentænker, hvordan det bør fungere: Hvordan ville du opbygge anlægget i dag med gavn af den nyeste teknologi? Det kan være at opdele i flere zoner. Og det kan være intelligente installationer med energiventiler, der optimerer flowet, ud fra hvor god varmeudnyttelsen er. Her kan mere end halvdelen af energiforbruget spares.

Begynd med RetroFIT+

Hør mere om, hvordan du sparer på energiforbruget og RetroFIT+ hos Belimo. Indsatsen behøver ikke være større, end den renovering dit anlæg alligevel står overfor. Men det kan besparelserne og gevinsten være – både for klimamålene og driftsbudgettet.

Kontakt Belimo for at høre mere om RetroFIT+ på info@belimo.dk eller tlf. 86 52 44 00 – eller læs mere på belimo.dk.