Som så mange andre virksomheder har KE Fibertec som ansvarlig virksomhed tilpasset os myndighedernes anbefalinger i forbindelse med COVID-19, ligesom vi har foretaget ændringer i vores interne procedurer for at gøre arbejdspladsen så sikker som mulig for alle vores ansatte. Men vi er til rådighed og gør vores bedste for at vores kunder og partnere stadig får en god service og levering til tiden.
En stærk supply-chain betyder at KE Fibertec kan tilbyde meget korte leveringstider både på nye produkter samt på vask og vedligeholdelse. Vores produktionskapacitet er på næsten 100% på vores fabrikker i både Danmark og Tjekkiet dog med hensyntagen til en række tiltag om ekstra sikkerhed og særlige arbejdsbegrænsninger for at beskytte vores ansatte. Vi er meget tilfredse med at vores supply chain indtil videre har bevist sit værd. Alle vores materialer kommer fra eget væveri, hvor vi siden de første udmeldinger fra Kina har forberedt os på den vanskelige situation som den globale verdenshandel står i. Lagrene er fyldt op og vi sidder klar i salgsafdelingen til at hjælpe med både hasteordre og større projekter.
Det samme gælder vores in-house specialvaskeri i Vejen. Vi er klar til at hjælpe med en specialvask til alle vores kunder, der gerne vil have udført service på deres ventilationsanlæg her mens meget af landet er lukket ned. Vi har netop udviklet en ny specialvask i samarbejde med Miele som retter sig mod storkøkkener, kantiner, skoler og restaurantkøkkener. Så brug ventetiden til at få serviceret dine slutkunders tekstilkanaler, så de klar når kunderne vender tilbage.
For mere information kontakt os venligst på info@ke-fibertec.dk.