Sidste chance for rabat på konferencen Bevaring og Kreativ Transformation

Mere end 100 er allerede tilmeldt, og du kan se frem til et brag af en konference den 17. og 18. marts i hjertet af Aarhus i Centralværkstedet.
På fredag er det din sidste chance for rabat på Bevaring & Kreativ Transformation. Tilmeld dig nu og spar 500 kr.!
Du får sat fokus på bevaring, renovering, revitalisering og genanvendelse som nøglemetoder, der kan bringe nyt liv til eksisterende bygninger – i en lokal og konkret kontekst. Du kan for eksempel høre om transformationen af Maltfabrikken i Ebeltoft, Nordkraft i Aalborg og Fængslet i Horsens.
Maltfabrikken i Ebeltoft: Fra industrieventyr til folkets kreative åndehul
I hjertet af Ebeltofts historiske bykerne står den forvandlede Maltfabrik som et levende bevis på, hvad ildsjæle og fællesskaber kan skabe. Den nænsomme renovering forener det rå og industrielle med en ny, klar æstetik, hvor historiske detaljer smelter sammen med moderne arkitektur.
Hør Mette Tony, der er stiftende partner hos Praksis Arkitekter, fortælle om Maltfabrikken, den arkitektoniske transformation og de sociale sammenhænge, der har været afgørende for projektets succes, og hvordan fortid og fremtid mødes i dette kulturelle kraftcenter.
Transformation gennem tre årtier
I næsten tre årtier har Cubo Arkitekter arbejdet med bevaring og kreativ transformation. Projekter som Nordkraft i Aalborg og Fængslet i Horsens demonstrerer, hvordan eksisterende bygninger kan få nyt liv, samtidig med at deres oprindelige identitet bevares.
På konferencen fortæller Per Preem Ravn, arkitekt, adm. direktør, Cubo Arkitekter, mere om udvikling af arkitektoniske løsninger, der skaber bro mellem kulturarv og nutidens behov.
Kom og vær med! Konferencen giver dig en helt unik kombination af faglige oplæg og praktiske indslag, herunder en guidet tur rundt i Aarhus.