Schneider Electric skaber Danmarks første CO2-neutrale fabrik

Schneider Electrics Smart Factory i Ringsted er fra i dag af Danmarks første produktionsfabrik, der drives CO2-neutralt. Målet var at opnå i CO2-neutralitet i 2029, men det er nu en realitet fire år før tid. Nu sættes kursen mod at skabe nul-emissioner for fabrikken.

I den lille forstad Benløse lidt uden for Ringsted, ligger der fra i dag af et stykke Danmarkshistorie. For som den første danske produktionsfabrik nogensinde er Schneider Electrics Smart Factory nu helt CO2-neutral i den daglige drift.

I 2010 satte den globale energioptimeringsspecialist et CO2-neutralitetsmål for fabrikken, der skulle opnås i 2029. Men eftersom Schneider Electrics fabrik i dag bliver koblet op til det lokale fjernvarmenet i Ringsted, hvor overskudsvarme fra fabrikkens maskiner sendes ud til fjernvarmenettet, indfrier de målet hele fire år før tid.

”Det er simpelthen helt fantastisk, at Schneider Electric nu har skabt Danmarks første CO2-neutrale fabrik, og at vi derudover indfrier vores målsætning hele fire år før planlagt. Fabrikken er et vigtigt led i vores mission om at fremme den grønne omstilling i Norden, og dermed både en milepæl for os og samfundet,” siger Corentin Neuville, der er direktør for Schneider Electrics fabrik i Ringsted.

 

Læs den fulde nyhed om den CO2-neutrale fabrik her.

 

Vil du modtage nyheder fra Schneider Electric direkte i din indbakke? Skriv dig op til vores nyhedsbrev.