Schneider Electric lancerer BMS-hotline for bygherrere og rådgivere
Varierende kvalitet i udbudsmaterialer kan føre til bygninger med tekniske installationer, der ikke performer. For at øge og sikre ensartet kvalitet i udbudsmaterialer lancerer Schneider Electric nu Rådgivertjenesten, som rådgivere og bygherrere kan ringe til og få ekspertrådgivning inden for BMS.
Schneider Electric lancerer ny telefonrådgivning for bygherrere og rådgivere, der har behov for ekspertviden og vejledning til udarbejdelse af velfungerende funktionsbeskrivelser i forbindelse med udbudsmaterialer til BMS og generel bygningsautomatik.
Vi har iværksat Rådgivertjenesten for at hjælpe rådgivere og bygherrere med at sikre en ensartet kvalitet i udbudsmaterialer. Formålet er at sikre, at udbudsmaterialet lever op til behovene i den færdige bygning, derfor er Rådgivertjenestens anbefalinger 100 pct. uafhængige og åbne i forhold til valg af systemer, produkter og leverandører, siger Allan Hansen fra Schneider Electric.
Nye krav til bygningsteknik
Ifølge Trafik- og Bygningsstyrelsen vil krav om performancetest indgå i revisionen af Bygningsreglementet i 2017, det stiller nye krav til projekteringen af bygningsteknik.
Performancetest stiller nye krav til dokumentation, derfor er det vigtigt at projektere BMS-systemet således, at kravene til de nødvendige komponenter, beregninger og rapporter er med allerede i udbuddet. Vi har fra start støttet op omkring Bygningsstyrelsens performancetest og har allerede nu opbygget en solid erfaring. Derfor ved vi hvilken bestykning, der kræves for, at performancetest kan udføres korrekt, påpeger Allan Hansen.
Schneider Electric har som entreprenør gennemført en række projekter, hvor performancetest har været anvendt succesfuldt herunder Bygning 44 på SDU i Odense, som var den første bygning, hvor performancetest blev anvendt fra start til slut.
Byggeri er blevet kompliceret
Bygningsautomatik har som så mange andre tekniske entrepriser udviklet sig til en kompleks størrelse og da BMS samtidig skal binde hele bygningens tekniske anlæg sammen, kan det ikke undgå at blive kompliceret. Derfor er det vigtigt med et præcist udbudsmateriale, som tydeligt beskriver de ønskede funktioner og stiller krav til bl.a. minimumsbestykning og betjening.
Vi oplever desværre ofte, at projekter designes mangelfulde eller unødvendig kompliceret. Resultatet kan være byggerier, der aldrig opnår tilfredsstillende komfort, energiforbrug eller driftsøkonomi. Når udbudsmaterialet først er sendt ud, kan det være meget svært at ændre. Derfor kan rådgivere og bygherrere nu med et uformelt opkald til vores BMS-specialister få vejledning til udarbejdelse af funktionsbeskrivelser tilpasset det ønskede projekt, udtaler Allan Hansen.
Med Rådgivertjenesten fra Schneider Electric får rådgivere og bygherrere adgang til mange års erfaring og ekspertise inden for BMS-entrepriser.
Rådgivertjenesten er gratis, uafhængig og uforpligtende. Rådgivertjenestens BMS-specialister kan kontaktes dagligt på: 28 99 14 45.
Fakta om Rådgivertjenesten
- De udarbejdede funktionsbeskrivelser leveres i word-format og kan efterfølgende redigeres og tilpasses såfremt, dette måtte ønskes.
- Alle funktionsbeskrivelser udarbejdes 100 pct. åbne, dvs. system- og produktuafhængige.
- Funktionsbeskrivelserne baserer sig på Schneider Electrics erfaringer efter 30 års tilstedeværelse i dansk byggeri.
- Rådgivertjenesten er åben hverdage 8-16 på: 28 99 14 45