Resideo introducerer CBU142 mediumkategori 5 luftgab – sikring af drikkevandet på højeste niveau

Produktnyhed fra Resideo Honeywell Home

”CBU142 er vores nye kategori 5 luftgab som beskytter drikkevandet på højeste niveau”, siger salgsansvarlig for Resideo, Uffe Ehlers.

Han fortæller at det nye kompakte kategori 5 anlæg har de krav og specifikationer som markedet efterspørger.

”Vores nye CBU142 er et fuldautomatisk pumpestyret boosteranlæg med luftgab, som med en nydesignet, typegodkendt PE vandtank på 100 ltr., yder 6 m3/t ved et tryk på 6 bar, som er perfekt for de fleste anlæg.”

CBU142 sikrer at sundhedsfarlige medier som kan indeholde E. coli bakterier, ikke kan strømme tilbage til drikkevandet.

Mediumkategori 5 DS/EN-1717: Medium, som medfører stor menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af bakterier, mikrobiologiske elementer eller virus.

”E. coli bakterier må under ingen omstændigheder forefindes i drikkevandet, og derfor er det uhyre vigtigt af de risikobetonede anlæg sikres korrekt iht. DS/EN-1717 som er et lovkrav i Danmark” siger Uffe Ehlers.

Risikobetonede anlæg som typisk kategoriseres indenfor mediumkateri 5 er: Landbrug med dyrehold, rensningsanlæg, pumpestationer, slagterier, biogasanlæg o.lign hvor koliforme bakterier forefindes.

Resideo leverer godkendte tilbagestrømningssikringer i alle 5 mediumkategorier, og CBU142 er det nye medlem blandt kategori 5 familien. ”Versionerne strækker sig fra CBU140 til 146 som leverer fra 4m3/t til 43m3/t, så du kan helt sikkert finde versionen som matcher behovet” forklarer Uffe Ehlers til HVAC FOKUS.

For mere information, kontakt:
Uffe Ehlers, Account Manager Denmark, uffe.ehlers@resideo.com +45 3127 0632
web: https://homecomfort.resideo.com/sites/danmark/da-DK

 

Resideo Technologies er en førende global leverandør af vand, varme, komfort og sikkerhedsløsninger, og producerer, markedsfører de velkendte Honeywell Home mærkevareprodukter. Vi er et globalt 4,8 mia.$ selskab, som har produkter installeret i mere end 150 mio. hjem.

Vores fokus og ”know how” i Danmark omhandler blandt andet: Tilbagestrømningssikringer, sikring af drikkevand, trykregulering af vandsystemer, Wi-Fi komfortløsninger & termostater, vandlækage-alarmer og overvågningskameraer.