Resideo Technologies Inc. (NYSE: REZI), en global leverandør af hjemmekomfort og sikkerhedsløsninger, annoncerede idag, at den genindfører Braukmann-produktfamilienavnet i sit vandproduktsortiment.
Ændringerne afspejler virksomhedens igangværende rejse for at opbygge Resideo varemærket. Europæiske kunder vil begynde at se navnet vist på vandproduktemballage fra juni og fremover.
De første produkter som bliver introduceret med Braukmann produktnavnet, er drikkevandsprodukterne, såsom trykreduktionsventiler og selvskyllende snavssamlere. Navnet vil også begynde at vises på nogle indreguleringsventiler til varme- & køleanlæg.
Resideo købte Braukmann virksomheden i 1980 af sin grundlægger, og med mere end 75 års erfaring på det europæiske marked for vandventiler er den blevet kendt for sin høje kvalitet og pålidelighed. Vandprodukterne findes i mere end 18 millioner bygninger og er det troværdige valg for over 100.000 installatører.
Derudover fortsætter Resideo sin innovation og udbygger sortimentet med flere blyfri og korrosionssikre nyheder. Med den samme pålidelighed og effektivitet forbedrer disse nye produkter de miljømæssige fordele yderligere.
Mario Moura, administrerende direktør for Products & Solutions EMEA forklarer: “Dette handler om at tage næste skridt i vores spændende Resideo rejse. Genindførelse af Braukmann navnet til vores velkendte drikkevandsproduktfamilie anerkender en anden og vigtig del af vores arv, som vi er stolte af og giver os en mulighed for at tale med vores kunder om det.”