Er du pollenallergiker, kender du sikkert dilemmaet: Det er sommer og virkelig varmt indendørs. Du har brug for at få luftet ud. Men samtidig ved du, at åbner du vinduerne, kommer der pollen med ind sammen med den friske luft. Så hvad gør du?
Kløende øjne, kildren i næsen, nys og irriterede slimhinder. Er du allergisk over for pollen, kender du symptomerne. I Danmark er pollensæsonen lang – hassel og el begynder allerede at sprede deres mikroskopiske blomsterstøv i februar, og de forhøjede pollental fortsætter helt ind i efteråret med bynke.
For pollenallergikere er det en tid, hvor man kan have lyst til at bure sig inde 24/7 og tape vinduerne til. Men den adfærd er ikke gavnlig for dit indeklima – og et dårligt indeklima er ikke gavnligt for dig.
Læs mere HER.