Nedtællingen til Building Green København er i gang, og i næste uge står 180 udstillere klar til at vise det nyeste inden for bæredygtige løsninger og produkter til byggeriet frem.
Der er fuldstændigt udsolgt af stande, når Forum i næste uge den 2. og 3. november bliver omdannet til en stor bæredygtighedsfest for byggebranchen. Udover talere og debatter på de 5 scener bliver Forum også fyldt med 180 leverandører af bæredygtige løsninger og produkter. Her kan du se, mærke og opleve det nyeste inden for bæredygtigt byggeri og gå i dialog med alle udstillerne, der vil inspirere dig til grønne løsninger i byggeriet.
Der er masser at opleve – alt fra isolering, facadeløsninger, træ, varmesystemer, it-løsninger, solcellemoduler, brandsikring og meget andet. Vi ved, de alle er er i gang med at skabe en flot udstilling og står klar til at gå i dialog med arkitekter, ingeniører, entreprenører og alle interesserede i bæredygtigt byggeri.