
Under Covid-19-krisens tilbagevendende nedlukninger er mange danske virksomheders forsyningskæder blevet ramt hårdt. Nu skal et nyt projekt sikre, at små og mellemstore danske virksomheder i fremtiden vil stå stærkere i lignende situationer.
KVM-Genvex er en af de virksomheder, som deltager i Supply Chain Resilience – et projekt, hvor en række danske og udenlandske forskere skal hjælpe danske virksomheder i hele landet med at stå bedre rustet, når de bliver ramt på forsyningskæden i fremtiden.