Niels Bigum (43) er tiltrådt som produktchef hos Uponor VVS, hvor han får ansvaret for brugsvand og afløbsrørinstallationer samt det nye forretningsområde: renovering. Niels er uddannet VVS-installatør og har en bred erfaring fra branchen. Han har bl.a. fungeret som VVS- og energimontør, haft selvstændig gas- og VVS-virksomhed, været teknisk konsulent hos Bosch, afdelingschef hos Uggerly VVS – og senest teknisk konsulent hos Dansk Varme Service. Niels kender kort sagt alt til branchen.